Psykiatrien skal vise, hvad vi kan

René Ernst Nielsen er professor i Psykiatri og arbejder på flere fronter for at få mere fokus på Psykiatrien og det vigtige arbejde, der udføres her.

René Ernst Nielsen

- Alle har en mening om psykiatri, men det er os, der har den faglige indsigt. Det skal vi blive bedre til at stå fast på, siger René.

- Vi må fortsat ofte forsvare vores fag, både over for vores patienter og omverden. Det er ikke noget, som fx ortopædkirurger eller kardiologer behøver, fordi der bredt i befolkningen er en tillid til det, de kan, og der sættes kun sjældent spørgsmålstegn ved deres metoder og resultater. Drejer det sig om psykisk sygdom, er der til gengæld mange, der har en mening om, hvad der er rigtigt og forkert, og når den psykiatriske behandling står for skud i medierne, får kritikken ofte lov til at stå uimodsagt. Her skal vi mere på banen - og insistere på vores faglighed, siger han.

- Det er også helt tydeligt i vores sprog, at psykiatri ikke altid tages seriøst. Udtryk som at være ”lidt depri” eller at være ”skizofren” bruges i flæng og indimellem som skældsord. Dermed tages ordene – og de patienter der rent faktisk har en depression eller lider af skizofreni - ikke seriøst. Det er alvorlige diagnoser, som vi i dag kan behandle, så også her skal vi være bedre til at få fagligheden frem, siger René.

- 1/3 af alle danskere får en psykiatrisk diagnose på et tidspunkt i deres liv. Det er naturligvis både de meget alvorlige og langvarige forløb og de kortere, hvor patienten heldigvis hurtigt kommer videre. Men under alle omstændigheder er det et meget stort tal, og det kommer tæt på langt på de fleste danskere i en alle anden form på et eller andet tidspunkt. Vi er derfor som fagpersoner nødt til at få danskerne til at forstå psykiatrisk sygdom, tage den seriøst og afstigmatisere den for deres egen og deres pårørendes skyld, siger René.

Videnskulturen er vigtigt

René mener, at nationalt og internationalt samarbejde om psykiatri er nødvendigt, for at vi kan lære af hinanden og levere den bedste behandling. Derfor bruger han mange kræfter på at styrke det samarbejde og den videnskultur, der ligger her.

- Vi er en del af et universitetshospital, og det forpligter. Det faglige miljø er styrket over de seneste år med bl.a. flere uddannelses- og forskningsaktiviteter, og det er blevet helt naturligt at inddrage ny viden og evidens i det, vi gør, siger René.

- En anden ting, der har ændret sig, i og med vi har fået flere forskere, er forskningens udgangspunkt. Den er blevet meget mere kliniknær, der er et rigtigt godt samarbejde på tværs af afdelinger og med forskningsenheden. Det ser jeg som meget positivt, siger han.

Masser af somatik i specialet

Fagligheden skal formidles ud over egne rækker, og psykiatrien skal tales op som et ligeværdigt speciale, bl.a. ved at udfordre de mange fordomme, der fortsat findes om, at psykiatere nærmest bare snakker og prøver sig frem.

- Der er masser af faglighed i for eksempel psykoterapi, og når vi snakker medicinske lægemidler, er mængden af symptomreduktion inden for psykiatri på niveau med de somatiske specialer. Derudover er kendskab til somatiske sygdomme meget vigtigt for sundhedsfaglige i Psykiatrien. Både fordi vi i udredningen af en patient skal udelukke mulige fysiske årsager, for viser det sig, at patientens symptomer er udløst af fx en stofskifteforstyrrelse eller en tumor, er det jo ikke psykofarmaka eller et terapiforløb, der er brug for. Men også fordi mange af vores patienter er multimorbide og dermed også lider af en række somatiske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft. Her er det ofte os, der opdager eller mistænker somatisk sygdom og sender patienten i somatisk behandling, fordi patienten ikke har overskud til at tage sig af det selv, forklarer René.