Ventetid i Børne- og Ungdomspsykiatrien
Besked fra psykiatriledelsen
Vi ved, at I er mange familier, der forståeligt er bekymrede for den lange ventetid til udredning i Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Vi ved også, at det kan være vanskeligt at bevare overblikket over de mange informationer omkring ventetider osv. For at skabe mere gennemsigtighed har Psykiatrien derfor iværksat et grundigt arbejde for at afklare, hvilken betydning det får for den forventede ventetid, når vi inddrager de ekstra tider i udbudsaftalen med Hejmdal Privathospital og de mange indsatser, vi dagligt arbejder med i klinikken.
Børne- og Ungepsykiatriens netop indgåede aftale med Hejmdal Privathospital skal i første omgang bruges til de patienter, der har ventet længst. De berørte patienter vil derfor blive kontaktet direkte af os.
Det er vigtigt for os at understrege, at vi gør alt, hvad vi kan for at iværksætte nye tiltag og intiativer for at imødegå det stigende behov for udredning og behandling i Børne- og Ungepsykiatrien.
Vi vil sikre, at der løbende sker justeringer af den forventede ventetid, og hvis dette får betydning for jeres barns allerede tilsendte tid, vil I blive kontaktet af os direkte.
Har du spørgsmål?
Spørgsmål til den tid, som I har fået til udredning eller behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien, kan rettes til Psykiatriens Central Visitation på telefon 97 64 44 00 mandag-torsdag kl. 8-15 eller fredag kl. 8-14.
Ved behov for vejledning om patientrettigheder og de landsdækkende ventetider kan Enheden-for-Sygehusvalg kontaktes på telefon 97 64 80 20 alle hverdage kl. 9-12 eller via mail på hjemmesiden kl. 8-15.
Vi beklager den usikkerhed ovenstående kan have medført for familier og patienter.
Med venlig hilsen
Psykiatriledelsen
Kontakt
Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital
Telefon
97 64 30 00Sikker mail
Skriv til os med Digital Post (login med MitID)Psykiatrien i Aalborg
9000 Aalborg
Opdateret