Et samarbejde til gavn for patienterne

Malene Terp er uddannet sygeplejerske og Ph.d. og er ansat som specialkonsulent i Enhed for Samskabelse, og Thomas Helland er peermedarbejder tilknyttet Psykiatrien i Thisted. De fortæller her om udviklingen af jobbet som peer, og den forskel peers gør i samarbejde med sundhedsfaglige kolleger.

Malene og Thomas

En peer er en medarbejder, der er ansat ud fra den brugerbaggrund og de personlige erfaringer, vedkommende har med i bagagen, til at hjælpe patienter med deres personlige recovery.

- Da vores Peerboard skulle pege på dén ting, de mente, ville gøre den største forskel i Psykiatrien, svarede de peermedarbejdere. Siden da har vi arbejdet på at ansætte peermedarbejdere, og i 2019 fik vi ansat de første otte. I dag er vi oppe på 10 peermedarbejdere – Otte er ansat i ambulatorier, mens de sidste to er ansat i et sengeafsnit og i Center for Pårørende, fortæller Malene Terp.

Malene er ansat i Enhed for Samskabelse, der er en innovationsenhed i Psykiatrien. Sammen med kolleger og peermedarbejdere står hun i spidsen for at samskabe en model for peerstøtte baseret på hjørnestenene i personlig recovery (CHIME-D) nemlig forbundethed, håb & optimisme, identitet, menings med tilværelsen, empowerment og besværligheder.

 

Personlig erfaring

Thomas har været peermedarbejder i Region Nordjylland siden opstarten i 2019. Før det arbejdede han som frivillig mentor og har i det hele taget været optaget af at hjælpe andre i den situation, han så godt kender, men er kommet videre fra.

- Jeg er her for patienten. Jeg har selv været langt ude og endte med en stofrelateret psykose i 2017. I mit arbejde med mig selv har jeg været tvunget til at se på, hvad der er mig, og hvad der er min sygdom. I dag lever jeg et rigtig godt liv med accept af mine symptomer og en masse værktøjer til at håndtere dem. Dette gør, at jeg i dag kan være her for patienterne, og at vi i fællesskab skaber håb og rammer for et godt liv med psykisk sygdom for patienten, siger Thomas.

- Jeg møder patienten på patientens grund, og vi snakker om, hvordan livet er. Langt de fleste af mine samtaler foregår i det fri, for at vi bliver bundet af fysiske rammer. Jeg bruger min erfaring og kan genkende deres situation og oplevelse. Det er derudfra, vi kan tage om det, der er svært eller særligt vigtigt for patienten. Sætte nogle ord på patientens livssituation og skabe mening med galskaben, siger Thomas.

- At jeg kender deres situation på min egen krop, har kæmpe betydning. Både i forhold til at skabe en relation til patienten og i forhold til at give en ekstra vinkel ind i recovery-processen. Jeg har udelukkende fokus på den personlige recovery, men den kan ikke stå alene uden den kliniske, så det samarbejde, jeg har med de sundhedsfaglige kolleger, er rigtig vigtigt, siger Thomas.

- Som en del af behandlingsteamet sidder jeg med til morgenkonferencer og lytter med om de forskellige patienter. Her kan det enten være mig, der siger, at jeg mener, jeg kan byde ind med noget i forhold til en bestemt patient, eller det kan være læge eller sygeplejerske, der beder mig tage en samtale med en patient. Og netop det samarbejde er vigtigt. Patienterne får en ekstra dimension på deres recovery og sig selv, siger Thomas.

 

Den nordjyske model

I Nordjylland er vi i gang med at udvikle en model for peerstøtte. Centralt for modellen er, at peermedarbejderne uddannes internt i organisationen, til de opgaver de skal varetage. Dette adskiller sig fra eksempelvis Region Midtjylland hvor peers uddannes forud for en ansættelse i psykiatrien.

- Når vi slår en stilling som peermedarbejder op, er procedureren som ved alle andre ansættelser i organisationen. Centralt for samtalen er en vurdering af, hvor vedkommende er i sin egen recovery, for at sikre, at han eller hun er klar til at arbejde som peer. Herefter får de et introduktionsforløb og en uddannelse på 8 moduler, der blandt andet handler om den gode peerrelation og den livgivende samtale, recovery, livshistoriefortælling, tværfagligt samarbejde, brobygning og gruppeforløb. En peer har et kæmpe erfaringsbibliotek, som vedkommende skal lære at sætte i spil i samarbejdet patienterne for at understøtte deres recovery, og derfor er uddannelse helt centralt siger Malene.

- Jeg ser peermedarbejderne som helt centrale i arbejdet med at udvikle kulturen i psykiatrien – altså til i højere grad at få fokus på det der er vigtigt for patienterne. Og det er vigtigt, for så længe vi møder patienterne med en ”what is the matter with you" tilgang fremfor en "whats matters to you” tilgang har den personlige recovery umulige vilkår, siger hun. 

- Peermedarbejderne er ansat på forskellige matrikler, hvor de har en mentor og får supervision. Det vil sige, at de ikke er ansat i Enhed for Samskabelse. Vores opgaver består i at uddanne dem, facilitere erfagrupper for peermedarbejderne og for deres mentorer, og videreudvikle vores peermodel, så vi på sigt kan få ansat peers i hele Psykiatrien, siger Malene.

- I vores arbejde med at ansætte peers, skal vi hele tiden huske, at organisationen også skal være klar til at tage imod dem, så vi har et stort arbejde i at modne de sundhedsfaglige medarbejdere og deres ledere til denne opgave. Peers er en ny kollegagruppe, og det er vigtigt, at rammerne for samarbejdet er på plads, så alle ved, hvad deres opgaver er. Vi skal have fortalt mere om, hvad peers kan, så folk kan se, hvor vigtige de er for patienternes samlede recovery, siger Malene.