Månedens forskningsartikel
Artiklen The deadlock of saying ”That is what we already do!” A thematic analysis of mental healthcare professionals´ reactions to using an evidence-based intervention undersøger sygeplejersker og social- og sundhedsassistenters reaktion på at implementere en evidensbaseret intervention i den daglige kliniske psykiatriske sygeplejepraksis.
Forskningsprojektet har et kvalitativt design med 9 dybdegående semi-strukturerede interviews og felt-noter fra 8 måneders ugentlig observation af supervision af interventionen.
Baggrunden for at undersøge de sundhedsprofessionelles reaktion på at implementere en evidens-baseret intervention, er at forstå barrierer og muligheder i implementeringsprocessen, samt forstå betydningen og konsekvenserne af de sundhedsprofessionelles holdning til interventionen. Således ledere og klinikere kan tage højde for dette i fremtidige implementeringsprocesser af evidens-baseret interventioner.
Overordnet viste fundene fra studiet, at sundhedsprofessionelle indtager to positioner, når en ny intervention skal implementeres. Enten er de parate til eller også har de modstand imod forandringen i praksis. En modstand, som egentlig er bundet op på den forståelse, at det er noget, som de allerede gør.
I takt med at de sundhedsprofessionelles fortrolighed og forståelse af interventionen steg gennem erfaring med af bruge interventionen, ændrede deres position sig mod en større parathed til forandring af praksis. Dog fastholdte enkelte sundhedsprofessionelle deres position, da de ikke arbejdede med interventionens virkemidler, eller anerkendte vigtigheden af at forstå interventionens teoretiske fundament. Det sidste var væsentligt for at kunne adskille intervention fra vanlig praksis.
Ud over erfaring med at anvende interventionen, var supervisionen et rum, hvor de engagerede sundhedsprofessionelle inspirerede de mindre engagerede, men desværre blev dette undervurderet af de sundhedsprofessionelle og afsnitsledelserne, da supervision af og til blev nedprioriteret og aflyst.
Det var også tydeligt, at flere sundhedsprofessionelle med adskillige års erfaring fra den psykiatriske sygeplejepraksis, anså deres erfaringsbaserede viden som langt mere værdifuld end den evidens-baserede viden. Et fund som bakkes op af andre forskningsartikler.
Konklusionen i artiklen, at det er svært for sundhedsprofessionelle at ændre den trygge daglig praksis, til en mere evidens-baseret praksis. Ligeledes er det vigtigt at finde de motiverende faktorer, som kan drive implementerings processen frem mod et skift i positionen fra modstand til parathed.
Opdateret