Månedens forskningsartikel

Tidligere studier, som har fulgt børn med autisme, har fundet, at ca. 10-40% af personerne med autisme ikke er i gang med en uddannelse eller har en beskæftigelse, og at beskæftigelsesraten er lavere sammenlignet med andre grupper (fx ADHD og affektive lidelser) ^1-3. Beskæftigelse i arbejdsrelaterede aktiviteter er væsentlig, også for personer med autisme, idet deltagelse heri har sammenhæng med flere fordele såsom at lære nye færdigheder og udvikle sociale relationer, og dertil er beskæftigelse relateret til efterfølgende reduktion af fx problemadfærd samt forbedringer i det generelle funktionsniveau ^4,5. Det har dog indtil nu ikke været tilstrækkeligt belyst, hvad der karakteriserer personer med autisme, som er i forskellige typer af dagsbeskæftigelse.

I et nyt studie fra Psykiatrien i Region Nordjylland blev alle personer i Danmark, født i 1990’erne og diagnosticeret med autisme i børne- og ungdomspsykiatrien inden 15. leveår samt deres forældre inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om (blandt andet) dagsbeskæftigelse. I alt 1266 unge voksne i alderen 18-26 år blev inkluderet og inddelt i tre grupper efter type af nuværende dagsbeskæftigelse: Normativ (fx gymnasial uddannelse; n=567), tilpasset (fx STU, beskyttet beskæftigelse; n=430) eller ingen (n=269). De tre grupper blev sammenlignet fx på parametrene generelt funktionsniveau, omfang af hhv. autismesymptomer og problemadfærd, psykiatrisk komorbiditet, intellektuelle vanskeligheder, skolegang i folkeskolen, erfaringer fra fritidsjob, aktuelt støttebehov samt forældres uddannelsesniveau.

Undersøgelsens resultater viser,

• At forældres uddannelsesniveau ikke var associeret med gruppetilhørsforhold.

• At gruppen i normativ dagsbeskæftigelse var på flere områder velfungerende sammenlignet med de to øvrige grupper og havde fx det højeste funktionsniveau og den laveste proportion af psykiatrisk komorbiditet. Intellektuelle vanskeligheder samt erfaringer fra fritidsjob var associeret med dagbeskæftigelsesgruppe, ligesom det var tilfældet for type af skoletilbud samt antallet af skoleskift.

• At gruppen af unge voksne uden dagsbeskæftigelse var kendetegnet af en større proportion med problemadfærd og psykiatrisk komorbiditet sammenlignet med de øvrige to grupper, som alle var i en form for dagsbeskæftigelse. Dertil var manglende støtte og serviceydelser associeret med gruppen uden dagsbeskæftigelse, hvilket indikerer et ikke-imødekommet støttebehov for denne gruppe af unge voksne med autisme.        

Knüppel A, Telléus GK, Jakobsen H. & Lauritsen MB (2019). Characteristics of Young Adults with Autism Spectrum Disorder Performing Different Daytime Activities. J Autism Dev Disord. 2019;49(2): 542-555.

Referencer

1. Barneveld PS, Swaab H, Fagel S, Van Engeland H, De Sonneville LMJ. Quality of life: A case-controlled long-term follow-up study, comparing young high-functioning adults with autism spectrum disorders with adults with other psychiatric disorders diagnosed in childhood. Compr Psychiatry. 2014;55(2):302-310.

2. Billstedt E, Gillberg IC, Gillberg C. Aspects of quality of life in adults diagnosed with autism in childhood: A population-based study. Autism. 2011;15(1):7-20.

3. Howlin P, Goode S, Hutton J, Rutter M. Adult outcome for children with autism. J Child Psychol Psychiatry Allied Disciplines. 2004;45(2):212-229.

4. Holwerda A, van der Klink JJL, de Boer MR, Groothoff JW, Brouwer S. Predictors of sustainable work participation of young adults with developmental disorders. Res Dev Disabil. 2013;34(9):2753-2763.

5. Taylor JL, Smith LE, Mailick MR. Engagement in vocational activities promotes behavioral development for adults with autism spectrum disorders. J Autism Dev Disord. 2014;44(6):1447-1460.