• Spring navigation over
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om Psykiatrien
  • Adgang med Tegn
Psykiatrien - I gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Afsnit og ambulatorier
    Afsnit og ambulatorier

    I Psykiatrien i Region Nordjylland har vi følgende sengeafsnit og ambulatorier. Klik på et punkt nedenfor for at finde information og kontaktoplysninger for det afsnit eller ambulatorium, der er relevant for dig.

    Aalborg, Mølleparkvej - Voksne 

     AKUT HJÆLP

    • Psykiatrisk Skadestue 

    AMBULATORIER M.V.

    • Ambulatorium for Angst og Tvangssygdomme
    • Ambulatorium for Personlighedspsykiatri
    • Ambulatorium for Voksne med ADHD
    • Enhed for Bipolar Lidelse
    • Enhed for Depression
    • Enhed for Selvmordsforebyggelse
    • Fysioterapiafdelingen
    • Musikterapien
    • Retspsykiatrisk Ambulatorium

    SENGEAFSNIT

    • Intensivt Sengeafsnit S5
    • Intensivt Sengeafsnit S6
    • Modtageafsnit S4
    • Retspsykiatrisk Sengeafsnit S9
    • Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10
    • Sengeafsnit S7
    • Sengeafsnit S8

    Aalborg, Brandevej - Voksne

    AMBULATORIER OG SENGEAFSNIT

    • Ambulatorium for Psykoser
    • OPUS - Ambulatorium for Unge med Skizofreni
    • Sengeafsnit S1
    • Sengeafsnit S2

    Aalborg, Mølleparkvej - Børn og unge

    AMBULATORIER OG SENGEAFSNIT

    • Afklarings- og Rådgivningsenheden
    • Ambulatorium for ADHD
    • Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri
    • Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
    • Dagafsnit for Børn og Unge
    • Sengeafsnit for Børn og Unge

    Brønderslev

    AMBULATORIER M.V.

    • Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
    • Ambulatorium for Psykisk Udviklingshæmmede
    • Ambulatorium for Ældrepsykiatri
    • Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel
    • Fysioterapiafdelingen
    SENGEAFSNIT

    • Brugerstyrede senge
    • Intensivt Sengeafsnit N5
    • Intensivt Sengeafsnit N6
    • Modtageafsnit
    • Sengeafsnit N1 - Særlige Pladser
    • Sengeafsnit N2
    • Sengeafsnit N3
    • Ældrepsykiatrisk Sengeafsnit N4

     

    Brovst

    • Træffestedet Brovst

    Frederikshavn

    • Psykiatrisk Ambulatorium, Frederikshavn
    • Sengeafsnit N7, Frederikshavn
    • Psykiatrisk Mobilteam

    Hjørring

    • Træffestedet Hjørring

    Thy-Mors

    • Psykiatrisk Ambulatorium, Thy-Mors
    • Sengeafsnit N8, Thisted

  • Undersøgelse og behandling
    Undersøgelse og behandling

    Her finder du informationer om undersøgelser og behandlinger inden for Psykiatriens forskellige områder:

    • Voksenpsykiatri

    • Ældrepsykiatri

    • Børn og Unge

    • Retspsykiatri

    Mere information om behandling i Psykiatrien

    • At være patient i Voksenpsykiatrien
    • At være patient i Børne- og Ungdomspsykiatrien
    • Hvornår kan patienter henvises til behandling i Psykiatrien?
    • Flere former for behandling
    • Ret til hurtig udredning
    • Tvang i psykiatrien
  • Information og rådgivning
    Information og rådgivning
    • Center for Pårørende

    • Telefonrådgivning om spiseforstyrrelser

    • Psyk-Info

    • Gode råd om sundhed

    • Peermedarbejdere

  • Praktisk information
    Praktisk information
    • Værd at vide

    • Find vej på de psykiatriske sygehuse

    • Dine rettigheder som patient

    • Coronavirus: Vigtig information til patienter

    • Samtale med Psykiatrien via video

    Døgnet rundt kan du ringe til Psykiatriens Information

    Telefon 97 64 30 00

    Herfra kan du blive stillet om til alle afdelinger.

  • For sundhedsfaglige
    For sundhedsfaglige og samarbejdspartnere

    For sundhedsfaglige

    • Henvisning og visitation

    • Kvalitet

    • Forløbsbeskrivelser for indlagte patienter

    • Pakkeforløb

    • Psykiatrisk forskning

    • Psykosocialt beredskab

    • Rådgivning

    • Samarbejde og projekter

    • Specialeplanlægning

    • Sundhedsaftaler

    • De særlige pladser

    • Selvmordsforebyggelse

    • Uddannelse og karriere

    • Kurser og konferencer

    • For nyansatte

  • Afsnit og ambulatorier
  • Undersøgelse og behandling
  • Information og rådgivning
    • Få hjælp online eller over telefonen
    • Få hjælp via egen læge eller psykolog
    • Center for Pårørende
    • Telefonrådgivning om spiseforstyrrelser
    • Psyk-Info
    • Gode råd om sundhed
      • Jeg er i dag stolt af de balancer, som jeg er kommet til at leve efter
      • Jeg oplever, at jeg nemmere kan trække vejret og jeg lugter ikke af røg
      • Gode madvaner - hvorfor og hvordan?
      • Mere motion - hvorfor og hvordan?
      • Mindre alkohol - hvorfor og hvordan?
      • Rygestop - hvorfor og hvordan?
      • Færre rusmidler - hvorfor og hvordan?
    • Peermedarbejdere
    • Spørg til børnene
  • Praktisk information
  • For sundhedsfaglige
  • Om Psykiatrien
  • Selvbetjening
  • Fortæl os om din oplevelse
  • Kvalitet
  • Dine-rettigheder-som-patient
  • Brugerinddragelse
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om Psykiatrien
  • Adgang med Tegn
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Psykiatrien

Du er her

  1. Forside
  2. Information og rådgivning
  3. Gode råd om sundhed
  4. Færre rusmidler - hvorfor og hvordan?
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Gode råd om sundhed

  • Jeg er i dag stolt af de balancer, som jeg er kommet til at leve efter
  • Jeg oplever, at jeg nemmere kan trække vejret og jeg lugter ikke af røg
  • Gode madvaner - hvorfor og hvordan?
  • Mere motion - hvorfor og hvordan?
  • Mindre alkohol - hvorfor og hvordan?
  • Rygestop - hvorfor og hvordan?
  • Færre rusmidler - hvorfor og hvordan?

Færre rusmidler - hvorfor og hvordan?

Tager du ofte stoffer/rusmidler? Har du en psykisk sygdom?
Kan du svare ’ja’ til begge dele, så er denne side til dig. Her får du inspiration til, hvad du kan gøre for at begrænse dit forbrug af rusmidler.

Vidste du at...

WHO’s definition på ”en misbruger” er en, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk.

Vidste du at...

Der er stor forskel på, hvordan personer reagerer på rusmidler, og at de personer, der oplever virkningen særdeles positivt, oftest er dem, der udvikler afhængighed.

Svært at ændre vaner

Det kan være svært at ændre vaner – særligt i starten. Sådan vil det sikkert også være for dig, der har en psykisk sygdom, som i perioder kan give dig nogle særlige udfordringer. Men prøv alligevel. Selv med små skridt i den rigtige retning, er du godt på vej.

Vær god ved dig selv – gør dig fri af stofferne

Brug af rusmidler kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Din adfærd og din måde at tænke på kan blive påvirket. Dit forbrug af rusmidler kan have betydning for dit liv fremadrettet.
Afhængighed er en tvangsmæssig trang til at få tilført et eller flere stoffer – enten for at opnå en psykisk tilstand, eller for at undgå det ubehag, der udløses, hvis man ikke får stoffet (abstinenser).

Test dig selv

Har du brug for at ændre dine vaner med stoffer? Vurder, om du er enig eller uenig i de følgende udsagn.

  • Over en længere periode har jeg indtaget flere stoffer, end jeg ønsker.
  • Jeg har problemer med at skære ned på mit forbrug – eller kontrollere det.
  • Jeg får abstinenser og tager stoffer for at lindre abstinenserne.
  • Jeg bruger meget tid på at få fat i stofferne og på at indtage dem og komme mig over virkningen.
  • Jeg har opgivet vigtige sociale eller arbejdsmæssige aktiviteter på grund af stofferne. Det har også påvirket mine fritidsinteresser.
  • Jeg oplever, at stofferne har mindre virkning end før – og/eller der skal en stadig større mængde til for at opnå virkning (øget tolerance).
  • Jeg bliver ved med at tage stoffer, selv om jeg godt ved, at det medfører fysiske og/eller psykiske problemer. 

Er du 'enig' i ét eller flere udsagn, vil det være nyttigt, at du begynder at ændre på dine vaner med stoffer. Du kan også stille dig selv spørgsmålet, om du har et forbrug eller et misbrug. Tal med andre om, hvad du kan gøre. Din læge eller en anden sundhedsprofessionel kan hjælpe dig på vej. Du behøver ikke at klare det hele selv.

Psykiatri Fonden, Et godt liv til flere

Interview med tidligere misbruger

Jeg vil være stoffri og clean. Hvis jeg bliver ved med at tage stoffer, piller, medicin eller andre rusmidler, så dør jeg. Jeg vil gerne se min lillesøster mere og være en bedre storebror.

Martin

Hvad får du ud af at tage færre stoffer?

Positive relationer

Nedsætter du dit forbrug af rusmidler, er der god mulighed for, at du kommer til at sove bedre og får mere overskud i din hverdag. Du kan også opleve færre konflikter i dit forhold til de mennesker, du omgiver dig med, og måske får du overskud til at genoptage venskaber. Det kan dog tage tid, og den første periode uden rusmidler er svær.

Et sundere helbred både fysisk og psykisk

Brug af rusmidler medfører øget risiko for en lang række fysiske symptomer, fx abstinenser. Lykkes det at nedsætte forbruget eller stoppe helt, vil symptomerne aftage lidt efter lidt.

Alvorlige psykiske reaktioner som fx forestillinger om at være forfulgt kan også reduceres lidt efter lidt, og din krop vil sandsynligvis reagere bedre på medicin.

Mere energi og bedre humør

Brug af rusmidler kan medføre humørsvingninger, ligegyldighed og sløvhed. Det vil gradvist ændre sig, hvis du trapper helt ud af stofferne. Du vil opleve, at dit humør bliver mere stabilt, og du vil få mere energi og overskud til at genoptage aktiviteter, der har betydning for dig - og øget interesse i at passe godt på dig selv og dit helbred.

Interview med Ulrich, LAP

Man gør klogt i at få sig et netværk af ligestillede, hvis man vil stoppe med sit misbrug.

Rusmidlernes fysiske og psykiske virkning

Indtager du stoffer, kan du komme ud for bivirkninger, som kan forveksles med symptomer på en forværring af din psykiske sygdom – og det kan være svært at skelne mellem bivirkninger og symptomer. Stofferne kan både direkte og indirekte være med til at forværre sygdommen. Du har sværere ved at få nytte af din psykiatriske behandling (både medicin og samtale), hvis du også bruger stoffer.

Hash påvirker krop og psyke

Fysisk: THC er betegnelse for det psykoaktive stof i hampplanterne. THC medfører forhøjet puls. Det medfører, at hjertet bliver hårdt belastet. THC kan også medføre voldsom tørst, øget trang til sukker – og røde øjne.

Psykisk: Hash har generelt en sløvende effekt. Evnen til at gennemføre og koordinere bevægelse påvirkes, reaktionsevnen nedsættes, og evnen til indlæring og hukommelse forringes.

Opioider (stoffer udvundet af råopium, fx morfin, kodein og heroin)

Fysisk: Opioider har en dæmpende effekt på bl.a. åndedrætscentret. Stoffet er farligt, da en høj dosis eller en blanding med andre rusmidler kan have den konsekvens, at vejrtrækningen nedsættes, og i værste fald kan den stoppe helt. Stoffet får pupillerne til at blive meget små.

Psykisk: Opioider fremkalder en euforisk virkning, der kan give en stærk oplevelse af velvære, tilfredshed og ligegyldighed. Opioider kan også midlertidigt dæmpe angst. Dog kan angsten efterfølgende være stærkere.

Hallucinogener (stoffer, der kan fremkalde hallucinationer fx LSD, svampe, meskalin, ketamin)

Fysisk: Hallucinogener får temperaturen i kroppen til at stige. Også blodtrykket vil stige, og hjertet vil slå hurtigere. Man kan blive svimmel og få store pupiller.

Psykisk: Hallucinogener kan fremkalde hallucinationer på syn eller hørelse. Lydindtryk vil blive forstærket, og humøret kan svinge mellem depression, angst og opstemthed.

Centralt stimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy)

Fysisk: Stofferne får blodkarrene til at trække sig sammen. Herved øges blodtrykket, og hjertet skal arbejde hårdere.

Psykisk: Stofferne gør, at man bliver vågen og nærmest hyperaktiv og opstemt. De kan også udløse psykotiske symptomer, så man fx kan føle sig forfulgt eller opleve, at der er nogen, der stjæler ens tanker. Stofferne kan midlertidigt få ens generthed til at forsvinde, og man opleve, at man bliver fantasifuld og får mange idéer. Man bliver hyppigt meget nedtrykt, når virkningen aftager.

Få hjælp til at nedsætte dit rusmiddelforbrug

Vil du i gang med at ændre de vaner, du har med stoffer, behøver du ikke klare det hele selv. Du kan få hjælp til at komme godt fra start. Desuden kan det være væsentligt med medicinsk behandling for at undgå alvorlige abstinenser og for at hjælpe din krop med at blive fri af stoffet. For at opnå et godt resultat er det vigtigt, at du har et reelt ønske om at ændre på tingene.

For dig, der er indlagt i Psykiatrien

Under din indlæggelse får du tilbudt en samtale, der handler om dit helbred og din livsstil, herunder dine vaner med stoffer.

  • I samtalen undersøger vi dine vaner med stoffer. Måske er der noget, du er parat til at ændre på? Bliv vejledt om, hvad du kan gøre.
  • Få også mere at vide om, hvordan det kan gavne både din fysiske og psykiske sundhed, hvis du nedsætter dit forbrug af rusmidler.
  • Du kan også få hjælp til at blive henvist til et sundhedstilbud i din kommune. Alle kommuner har tilbud til borgere med rusmiddelproblemer (individuelle tilbud og grupper).

For dig, der er udskrevet eller i ambulant forløb

Er du i ambulant behandling, kan din behandler vejlede om sunde rusmiddelvaner.

  • I samtalen undersøger vi dine vaner med stoffer. Måske er der noget, du er parat til at ændre på? Bliv vejledt om hvad du kan gøre.
  • Få også mere at vide om, hvorfor det kan gavne både din fysiske og psykiske sundhed, hvis du nedsætter dit forbrug af rusmidler.
  • Få hjælp til at blive henvist til et sundhedstilbud i din kommune. Alle kommuner har både individuelle tilbud og gruppetilbud til borgere med rusmiddelproblemer.

Du kan også selv kontakte dit lokale sundhedscenter eller misbrugsafdeling i den åbne rådgivning for at høre om de tilbud, der findes i din kommune.

Få mere viden

På nettet kan du finde masser af inspiration og vejledning om rusmidler og sundhed. Her er nogle hjemmesider, som kan være interessante for dig. Husk, at du også kan spørge din kontaktperson/behandler.

  • Stoffer – hvordan virker de, og hvordan ser de ud
    Informationshæfte som kan hjælpe dig til at blive klogere på emner omkring stoffer. Hæftet findes elektronisk på www.sst.dk (søg på titlen).
  • Misbrugsportalen.dk
    Tilbyder rådgivning til voksne pårørende og misbrugsramte over 18 år. Der tilbydes gratis og anonym rådgivning og støttende samtaler til mennesker berørt af misbrug og afhængighed.
  • NA – Narcotics Anonymous
    På www.nadanmark.dk kan du finde oplysninger om NA, som fungerer som en form for selvhjælpsgruppe, hvor tidligere stofmisbrugere støtter og hjælper andre misbrugere med at blive stoffri.
  • TUBA
    På www.tuba.dk kan du finde hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Du kan på siden få online rådgivning og finde din lokale afdeling.
  • Sundhedstilbud i din kommune
    På www.sundhed.dk under sundhedstilbud kan du læse mere om, hvilke sundhedstilbud der findes i netop din kommune.
  • Patienthåndbogen
    Opslagsværk på www.sundhed.dk, hvor du kan finde information om mange forskellige emner, herunder også rusmidler/stoffer.

Interview med tidligere narkoman, LAP

Det sværeste var i virkeligheden ikke stofferne. Det sværeste var livsstilen. At finde mening i hyggeligt samvær, som når vi to sidder og snakker sammen. At finde ny mening i relationer til andre mennesker. Hvordan andre kunne nøjes med at leve uden det intense liv, som følger med misbrugskulturen.

Kontakt

Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital

Telefon

97 64 30 00

Sikker mail

Skriv til os med Digital Post (login med MitID)

Psykiatrien


Mølleparkvej 10
9000 Aalborg
Se alle kontaktoplysninger
OPDATERET
25. maj 2022

Du er her

  1. Forside
  2. Information og rådgivning
  3. Gode råd om sundhed
  4. Færre rusmidler - hvorfor og hvordan?

Om Psykiatrien

  • Vision og målsætninger
  • Organisationsdiagram
  • Presserum
  • Psykiatriledelsen
  • Psykiatriens stab
  • Afdelinger og specialer
  • Servicefunktioner
  • Sengepladser – Kapacitet og fordeling
  • Værdigrundlag
  • Om hjemmesiden

Selvbetjening

  • Læs med i din sundhedsjournal
  • NemSMS

Fortæl os om din oplevelse

  • Åben telefon til psykiatriledelsen
  • Patienternes pris

Kvalitet

  • Det Nationale Kvalitetsprogram
  • Landsdækkende undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser (LUP)
  • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
  • Utilsigtede hændelser
  • Det sundhedsfaglige tilsyn

Dine rettigheder som patient

  • Frit sygehusvalg
  • Patientbefordring - kørsel til og fra hospital
  • Samtykke og information
  • Aktindsigt
  • Erstatning
  • Klage

Brugerinddragelse

  • Enhed for Samskabelse
  • Psykiatriens Peerboard
  • Psykiatriens Unge Peerboard
  • Inddragelse i din behandling

Tilgængelighedserklæring

    Find os på

    Psykiatrien i Region Nordjylland | Mølleparkvej 10 | 9000 Aalborg | Tlf. 97 64 30 00 | Mail: psykiatri@rn.dk

    Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital 
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg C     
    Brandevej 5, 9220 Aalborg Ø 
    Tlf. 97 64 30 00

    Brønderslev Psykiatriske Sygehus
    Hjørringvej 180
    9700 Brønderslev
    Tlf. 97 64 30 10

    Psykiatrisk sengeafsnit i Frederikshavn
    Rebslagerstien 2
    9900 Frederikshavn
    Tlf. 97 64 40 00

    Psykiatrisk sengeafsnit i Thisted
    Thylandsvej 37
    7700 Thisted
    Tlf. 97 64 30 60