Rygestop - hvorfor og hvordan?

Vil du holde op med at ryge?

• Svært at ændre vaner

  Det kan være svært at ændre på vaner - særligt i starten. Sådan vil det sikkert også være for dig, der har en psykisk sygdom, som i perioder kan give dig nogle særlige udfordringer. Men prøv alligevel. Selv med små skridt i den rigtige retning, er du godt på vej.

  Vær god ved dig selv – kvit tobakken

  Blandt mennesker, der har en psykisk sygdom, er der en del, der ryger mange cigaretter om dagen. Der er også en del, der inhalerer dybere end mennesker uden psykiske problemer.
  Mange cigaretter medfører en øget risiko for at udvikle alvorlige gener og sygdomme. Du kan nedsætte risikoen, hvis du nedsætter dit forbrug eller helt stopper med at ryge. Gør noget godt for dit helbred, tag de første skridt mod et sundere liv.

• Test dig selv

  Har du brug for at ændre dine rygevaner? Vurder, om du er enig eller uenig i de følgende udsagn.

  • Det hjælper at ryge, når jeg føler mig stresset
  • Jeg kan kun klare et par timer ad gangen uden at ryge
  • Det er cigaretterne, der styrer mig
  • Jeg ryger tit uden egentlig at tænke over det
  • Jeg har ofte en stærk trang til at ryge

  Er du ’enig’ i ét eller flere udsagn, kan det være en god idé, at du begynder at ændre på dine rygevaner. Du behøver ikke at klare det hele selv. Tal med andre om, hvad du kan gøre, og giv ikke op, hvis det kræver flere forsøg. Din læge eller en anden sundhedsprofessionel kan også hjælpe dig.

  www.xhale.dk

  Vidste du at...

  du kan opleve hoste et helt døgn efter, du sidst har røget? Det skyldes, at dine lunger arbejder hårdt på at rense sig selv.

  Rygestop og abstinenser

  Har du røget regelmæssigt gennem længere tid, har din krop vænnet sig til at blive stimuleret med nikotin. Det er derfor, du kan opleve at få abstinenser ved rygestop. Prøv eventuelt at begrænse de ubehagelige følgevirkninger ved at anvende nikotinsubstitution (nikotintyggegummi, depotplaster, inhalator, resoribletter eller næsespray).

• Hvad får du ud af at holde op med at ryge?

  Det vil være godt for alle, der ryger, at kvitte tobakken, og for dig, der er i behandling for en psykisk sygdom, kan det være ekstra nyttigt at være opmærksom på dine rygevaner.

   

  Mere overskud – og samvær uden røg

  Rygning medfører afhængighed. Stopper du med at ryge, kommer du ud af afhængigheden, og du vil sikkert opleve en større frihed, selvtillid og tilfredshed.

  Din søvn kan blive mere stabil, og det vil give dig mere overskud, både fysisk og psykisk.

  Nogle oplever rygning som en god måde at komme i kontakt med andre mennesker på, men faktisk kan et rygestop styrke din kontakt med andre, fordi du ikke længere har travlt med at ryge, og fordi dine omgivelser undgår røg i dit nærvær.

  Interview med patient

  Min rygetrang kan måske afledes med flere aktiviteter så som film, gåture og musik.

  Patient i Psykiatrien

  En sundere krop og bedre økonomi

  Der er penge at spare ved et rygestop. Er du fx vant til at ryge 20 cigaretter om dagen, vil du kunne spare næsten 15.000 kr. på et år.
  Et rygestop vil også nedsætte risikoen for at udvikle ryge-relaterede sygdomme, og du kan opleve flere år med god livskvalitet.
  Du vil opleve positive fysiske forandringer, din hoste reduceres, og din vejrtrækning samt dit immunforsvar vil blive bedre. Din blodforsyning forbedres, og dine tænder og din hud vil blive sundere. Også din lugte- og smagssans vil blive bedre.

  Forskning viser desuden, at effekten af behandling er bedre for mennesker, der ikke ryger.

• Har du fordomme om rygning

  Det har du nok, hvis du som mange andre tror, at mennesker, der har en psykisk sygdom:

  • ikke ønsker at holde op med at ryge.
  • ikke kan holde op med at ryge.
  • får det dårligere, hvis de holder op med at ryge.

  Undersøgelser viser, at det ikke er sandt.

  Fakta om rygestop

  • Mennesker med en psykisk sygdom ønsker i lige så høj grad som andre at gøre noget ved deres rygevaner.
  • De kan godt holde op med at ryge. Ved stor nikotinafhængighed kan de dog have behov for ekstra hjælp til at begrænse abstinenser.
    Det kan være nyttigt med et rygestopskursus kombineret med brug af nikotinsubstitution (nikotintyggegummi, depotplaster, inhalator, resoribletter eller næsespray).
  • Mennesker med en psykisk sygdom får det generelt ikke dårligere end andre, der forsøger rygestop. Vær dog opmærksom på, at du kan opleve depressive symptomer i den første tid, fx kan du blive mere sur, irriteret, rastløs, ked af det og lignende. Vær særlig opmærksom, hvis du tidligere har haft en depression, og tal med din læge snarest, hvis du får symptomer.

  Vidste du at...

  der er god sandsynlighed for, at dit forbrug af medicin kan sættes ned, hvis du kvitter tobakken? Fortæl derfor din behandler, hvis du stopper med at ryge eller ryger mindre end før. Måske skal din medicin reduceres.

• Få hjælp til rygestop

  Vil du i gang med at ændre på dine rygevaner, behøver du ikke klare det hele selv. Få hjælp til at komme godt fra start. For at opnå et godt resultat er det vigtigt, at du har et reelt ønske om at ændre på tingene.

   

  For dig, der er indlagt i Psykiatrien

  Mens du er indlagt på en psykiatrisk afdeling, får du tilbudt en samtale, der handler om dit helbred og din livsstil, herunder dine rygevaner.

  • I samtalen undersøger vi dine rygevaner. Måske er der noget, du er parat til at ændre på? Bliv vejledt om, hvad du kan gøre.
  • Få også mere at vide om, hvorfor det kan gavne både din fysiske og psykiske sundhed, hvis du holder op med at ryge.
  • Under din indlæggelse har du mulighed for at få nikotinsubstitution.
  • Få hjælp til at blive henvist til et sundhedstilbud i din kommune. Alle kommuner har både individuelle tilbud og gruppetilbud om rygestop.

   

  For dig, der er udskrevet eller i ambulant forløb

  Er du i ambulant behandling i Psykiatrien, kan din behandler vejlede om de muligheder, der er, for at få hjælp til at ændre rygevaner.

  • Få information om, hvad du kan få ud af at stoppe med at ryge eller nedsætte dit forbrug, både i forhold til din fysiske og psykiske sundhed.
  • Få hjælp til at blive henvist til et sundhedstilbud i din kommune. Alle kommuner har både individuelle tilbud og gruppetilbud om rygestop.

  Du kan også selv kontakte dit lokale sundhedscenter for at høre nærmere om de tilbud, der findes i din kommune.

  Kræftens Bekæmpelse, 2009

  Man er alene om at begynde, men man har tit brug for at have nogen, når man stopper.

• Få mere at vide

  På nettet kan du finde masser af inspiration og vejledning om rygestop og ændring af rygevaner. Her er nogle hjemmesider mv., som kan være interessante for dig. Husk, at du også kan spørge din kontaktperson/behandler.

  Når du går i gang med et rygestopforløb kan det være godt at kombinere de forskellige tilbud.

  • Rygestop-guide
    Hæfte, der trin for trin guider dig i at blive røgfri. Det findes elektronisk på www.sst.dk (søg på titlen).
    
  • Stoplinien
    På www.stoplinien.dk kan du finde information om rygning og hjælp til at blive røgfri. Du kan også ringe til Stoplinien og få telefonisk rådgivning – telefon 80 31 31 31.
    
  • Xhale
    Program til unge, der ønsker at vide mere om egen rygning eller rygestop. Xhale findes som app – eller via www.xhale.dk.
    
  • Kræftens Bekæmpelse
    På www.cancer.dk/tobak kan du finde information om rygning, rygestop, lovgivning og meget andet.
    
  • Sundhedstilbud i din kommune
    På www.sundhed.dk under sundhedstilbud kan du søge og læse om de muligheder, der er i netop din kommune.
    
  • Patienthåndbogen
    Opslagsværk på www.sundhed.dk, hvor du kan søge og finde information om mange forskellige emner, herunder også rygning.