Forskning i psykiatrisk sygepleje

Som sygeplejerske i Psykiatrien i Region Nordjylland er der flere muligheder for at bidrage til forskning og evidens inden for psykiatrien.

Som forskningsprojektsygeplejerske i Psykiatrien hjælper du med at  indsamle data til forskningsprojekter, som f.eks. rekruttere deltagere, gennemføre psykopatologisk rating, strukturerede interviews, kognitive tests og begrænsede somatiske undersøgelser. Som oftest under GCP (Good Clinical Practice), hvilket også kræver en del administrativt arbejde. Der er som regel også eksternt samarbejde med danske og udenlandske samarbejdspartnere.  En funktion som forskningsprojektsygeplejerske kan være kombineret med en funktion som plejepersonale i et ambulatorium, og det kan være en god måde at få erfaring med klinisk forskning med henblik på selv at gennemføre et forskningsprojekt. Vil du vide mere,kan du kontakte forskningsprojektsygeplejerske Simon Johnsen

 

Som forskningssygeplejerske kan du selv være projektleder for forskningsprojekt eller gennemføre ph.d.-studie, er der også masser af muligheder og støtte;

Psykiatrien i Region Nordjylland  har

  • En forskningspulje på 1 mio.kr. /årligt øremærket  til psykiatrisk sygeplejerske forskning primært til ph.d.-studerende.
  • Tæt samarbejde med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje bl.a. om Fundamentals of Care
  • Gode vejledningsmuligheder og  1/3 del af alle ph.d. forløb i Psykiatrien i Region Nordjylland har været  gennemført af sygeplejersker.

Koordinator for den sygeplejefaglige forskning, lektor i Klinisk sygepleje ved Klinisk Institut, AAU Rikke Jørgensen kan kontaktes om mulighederne.