Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning

Baggrund

Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning er oprettet af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, i et samarbejde med Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien i Region Nordjylland.

Sundhedssystemer under pres

Sundhedssystemer over hele verden står i disse år over for en række hidtil usete udfordringer i form af følgende:

• stigende middellevetid - ledsaget af en markant stigning i prævalensen af patienter med kroniske sygdomme og multisygdom
• teknologiske fremskridt i forhold til diagnostik og behandling
• ubalance mellem efterspørgsel og tilgængelighed af sundhedsprofessionel arbejdskraft
• faldende tillid fra offentligheden
• pressede økonomiske budgetter.

For at det kan lykkes at håndtere disse udfordringer er det en afgørende forudsætning, at sundhedssystemerne er i stand til at levere ydelser af høj kvalitet på den mest omkostningseffektive måde.

Barrierer, der kan gøre det ekstra svært at nå i mål

Sundhedssystemerne er under pres - og hertil kommer en række barrierer, som kan gøre det endnu sværere at løfte de udfordringer, der venter:

• En meget høj andel af de interventioner, som anvendes i sundhedsvæsenet, hviler på et meget svagt evidensgrundlag.[1]
  Det svage evidensgrundlaget for selv meget hyppigt anvendte interventioner svækker mulighederne for rationelt at prioritere ressourcer til de mest effektive interventioner.
  
  
• Der er indikationer af betydelig ulighed i adgangen til og kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.[2]
  Den eksisterende viden om ulighed er dog mangelfuld, hvilket gør det vanskeligt at udvikle effektive løsninger på problemet. Det er fx uvist, hvilke faktorer der bidrager mest til ulighed. Er det fx geografi, alder, socioøkonomisk baggrund, etnicitet eller konkurrerende somatiske og psykiatriske sygdomme? Hvor i sundhedsvæsenet problemet er størst? Har en evtentuel ulighed betydning for patienternes sygdomsudfald? Er den officielle danske sundhedspolitik igennem de sidste 10 år blevet ledsaget af en større eller mindre grad af ulighed i kvaliteten af diagnostik, behandling og pleje?
  
  

• Kompleksiteten i organiseringen og styringen af sundhedsvæsenet er stor
  Kompleksiteten kan gøre det yderst vanskeligt på effektiv måde at implementere fx nye behandlinger, kliniske retningslinjer, organisatoriske ændringer m.v. Mangelfuld eller fejlagtig implementering kan have betydelige kliniske og ressourcemæssige implikationer, men der er kun begrænset viden om implementering i sundhedsvæsenet.
  
  

• Mangelfuld evaluering forringer læring og udvikling
  I bestræbelserne på at forbedre kvaliteten og patientsikkerheden er der gennem de seneste ca. 20 år gennemført en lang række initiativer i det danske sundhedsvæsen. Hidtil er initiativerne dog slet ikke eller kun i meget begrænset omfang blevet underkastet en kritisk forskningsbaseret evaluering. Den manglende evaluering medfører en fraskrivelse af muligheden for at lære af fortiden og dermed muligheden for at videreudvikle den nationale kvalitetsudviklingsstrategi med udgangspunkt i et solidt erfaringsgrundlag.

Mission og vision

Status

Arbejdet med at etablere centret blev påbegyndt pr. 1. januar 2018. Det forventes, at centret fra efteråret 2018 vil omfatte 10-15 ansatte og tilknyttede personer, inkl. ph.d.-studerende D studerende, statistikere og seniore VIP’er.

Centeret ledes af professor Jan Mainz og professor Søren Paaske Johnsen 

[1] Garrow J.S: How much of orthodox medicin is evicence based? BMJ 2007 ;335 ;951

[2] Corallo AN, Croxford R, Goodmann DC, Bryan EL, Srivastava D, Stukel TA: A systematic review of medical practice variation in OECD contries. Heath Policy 2014; 114:5-14