Forskningsprogram - Bedre Børne- og Ungdomspsykiatri
Bedre Børne- og Ungdomspsykiatri er et kliniknært forskningsprogram, der har til formål at undersøge og evaluere de kliniske processer omkring udredning, diagnosticering og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
Forskningsprogram - ADHD
Forskningsprogrammet inkluderer forskning om ADHD hos børn og unge, både aktuelt men også over et livsforløb. Det drejer sig især om forskning inden for diagnostik, neuropsykologisk funktion, epidemiologi, behandling, forløb, samt at identificere tidlige risikofaktorer for forskelligartede psykosociale forløb.
Forskningsprogrammet inkluderer forskning inden for autismeområdet i såvel børne- og ungebefolkningen som hos voksne. Det drejer sig især om forskning inden for ætiologi, epidemiologi, forløb samt outcome.
Forskningsprogram - Spiseforstyrrelser
Programmet omfatter en række forskningsprojekter indenfor spiseforstyrrelsesområdet. Formålet med programmet er at styrke og samle forskningen indenfor spiseforstyrrelsesområdet i Region Nordjylland.Der gennemføres forskningsprojekter om spiseforstyrrelser hos både børn, unge og voksne - og hos begge køn. Programmet omfatter især kliniske forskningsprojekter, herunder longitudinelle studier, men der udføres også enkelte registerstudier.
Forskningsprogram - psykoser hos børn og unge
Forskningsprogrammet inkluderer forskning inden for psykose-området hos børn og unge. Det drejer sig især om klinisk forskning, men der er også tale om register-baserede studier og spørgeskemaundersøgelser