Behandling af voksne med BED (tvangsoverspisning)

Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er en ny spiseforstyrrelses-diagnose. I Region Nordjylland har Ambulatorium for Spiseforstyrrelser modtaget satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen målrettet behandling af BED i projektperioden 2022-2025. Læs mere om projektet her på siden.

Gruppebehandling af BED

Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED) er en ny spiseforstyrrelses-diagnose, der kommer med i det nye diagnose-system ICD-11 som anvendes i Danmark.

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser i Region Nordjylland har modtaget satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen målrettet behandling af BED i projektperioden 2022-2025.

Behandlingstilbuddet er et gruppeforløb målrettet voksne patienter med BED.

Der er begrænset optag i projektperioden. Der er plads til 8 patienter i en gruppe. Der oprettes 2 grupper om året. Der oprettes ikke venteliste.

Der er åbent for henvisninger fra d. 15. marts 2023.