Aftaler vedr. retspsykiatriske patienter
Aftaler vedr. retspsykiatriske patienter:
Retspsykiatriske patienter er omfattet af Sundhedsaftalen (jf. primært aftalen vedr. voksne med sindslidelse og aftalen vedr. indlæggelse og udskrivning).
Hvem har ansvaret for hvad?
Behandlingspsykiatrien
Målgruppen i Klinik Syd, Retspsykiatri (tidligere retspsykiatrisk Afdeling) er svært psykisk syge patienter oftest med misbrug, affektproblematik, herunder udadreagerende adfærd og farlighed samt vanskeligheder ved at overholde behandlingsaftaler.
I forhold til patienter, der har foranstaltningsdom, indgår også Kriminalforsorgen, som hovedregel, i det formelle samarbejde.
Som konsekvens af de komplekse problemstillinger hos retspsykiatriske patienter er der særligt behov for koordinering af samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, kommunen og Kriminalforsorgen, og der vil for denne gruppe patienter hyppigt foreligge en udskrivningsaftale eller koordinationsplan (jf. bilag 1).
Der er udfærdiget en samarbejdsaftale mellem Psykiatrien, Region Nordjylland og Kriminalforsorgens afdeling i Nordjylland.
Kommunen
I forhold til foranstaltningsdømte personer skal kommunen koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen - med henblik på at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet.
Praktiserende læge
Henvisning til sygehusbehandling sker via praktiserende læge eller lægevagten, der foretager en lægefaglig vurdering af behovet for sygehusbehandling.
Den praktiserende læge varetager hovedparten af korterevarende ambulant alkoholafrusning. Praktiserende læge kan desuden i et vist omfang indgå i akut afgiftning af stofmisbrugere.
Behandlingspsykiatrien
Behandlingspsykiatrien udreder og behandler dobbeltdiagnose-patienter, der ud fra en speciallægefaglig vurdering har behov for sygehusbehandling.
Kommunen
Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til behandling af alkoholmisbrugere og stofmisbrugere.
Kommunen kan på baggrund af henvisning fra praktiserende læge foretage en opsøgende indsats i forhold til borgeren.
Opdateret