Aftaler vedr. mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose)
Aftaler vedr. mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose):
Hvem har ansvaret for hvad?
Praktiserende læge
Henvisning til sygehusbehandling sker via praktiserende læge eller lægevagten, der foretager en lægefaglig vurdering af behovet for sygehusbehandling.
Den praktiserende læge varetager hovedparten af korterevarende ambulant alkoholafrusning. Praktiserende læge kan desuden i et vist omfang indgå i akut afgiftning af stofmisbrugere.
Behandlingspsykiatrien
Behandlingspsykiatrien udreder og behandler dobbeltdiagnose-patienter, der ud fra en speciallægefaglig vurdering har behov for sygehusbehandling.
Kommunen
Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til behandling af alkoholmisbrugere og stofmisbrugere.
Kommunen kan på baggrund af henvisning fra praktiserende læge foretage en opsøgende indsats i forhold til borgeren.
Fokusområder i aftaleperioden
I forhold til mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug skal der i aftaleperioden være særlig fokus på udvikling af samarbejdet i forbindelse med sektorovergange.
Regionen og kommunen er sammen tovholder på udviklingsopgaven, der skal foregå i regi af kontaktudvalgene og tage udgangspunkt i relevante case-studier.
Det er desuden aftalt, at kommunen bestræber sig på – efter samtykke fra borgeren – at videregive oplysninger til praktiserende læge, når borgeren har modtaget misbrugsbehandling.
Der henvises til Bilag 3: Aftaler vedr. mennesker med sindslidelse og smatidigt misbrug for en uddybende beskrivelse.
Opdateret