Til dig, der er pårørende til en selvmordstruet
Enhed for Selvmordsforebyggelse er et behandlingstilbud til mennesker over 15 år, der har forsøgt selvmord eller som vedvarende har alvorlige selvmordstanker. Det er vigtigt, at du som pårørende støtter op om behandlingen, og her på siderne får du information om, hvordan du kan gøre det. Du får også nogle råd om, hvordan du kan håndtere rollen som pårørende, og vi henviser til forskellige tilbud, der kan være en hjælp for pårørende.
-
Enhed for Selvmordsforebyggelse er et behandlingstilbud til mennesker over 15 år, der har forsøgt selvmord eller som vedvarende har alvorlige selvmordstanker. Det er vigtigt, at du som pårørende støtter op om behandlingen, og her på siderne får du information om, hvordan du kan gøre det. Du får også nogle råd om, hvordan du kan håndtere rollen som pårørende, og vi henviser til forskellige tilbud, der kan være en hjælp for pårørende.
-
Patienter, der henvises til os, får tilbud om individuel tilpasset korttidsbehandling hos en psykolog. Udover psykologsamtaler kan der indgå psykoedukation i grupper i behandlingsforløbet, hvis patienten er over 18 år.
Formålet med behandlingssamtalerne er at hjælpe patienten med at få et andet perspektiv og finde andre løsningsmuligheder på de problemer, han eller hun kæmper med. Nogle patienter har desuden behov for medicinsk behandling. Denne varetages ved egen læge.
Deltag gerne i en af de første samtaler
Når vi indkalder patienten til den første samtale, opfordrer vi oftest til, at pårørende deltager i første del af samtalen. Vi opfordrer generelt til, at pårørende er med til mindst én samtale – gerne en af de første i forløbet. Dette er dog kun muligt, hvis patienten ønsker det.
Kontakt os for at få råd og vejledning
Deltagelse i samtaler forudsætter således accept fra patienten. Nogle patienter ønsker ikke, at deres pårørende bliver inddraget. Det har vi pligt til at respektere.
Pårørende, der ikke kan være med i selve forløbet, er velkomne til at kontakte os for at få generel information og vejledning.
Vær opmærksom på, at vi på grund af vores tavshedspligt kun kan videregive de informationer, som patienten giver sit samtykke til. Bemærk, at unge over 15 år har ret til at afvise, at vi udveksler informationer med forældrene.
Vis, at du er der
Det er svært at være pårørende, og alligevel er det vigtigt, at du viser, at du er der for den selvmordstruede. Det er ikke dig, der skal løse problemerne, men du kan hjælpe ved at lytte og spørge ind.
- Tal med den selvmordstruede om det, der er svært. Risikoen for selvmord øges ikke ved at tale åbent om tingene.
- Hjælp den selvmordstruede med at opsøge hjælp.
- Motivér den selvmordstruede til at modtage og fortsætte sin behandling.
- Søg hjælp til det, du ikke selv kan magte.
- Vær opmærksom på advarselssignaler (se næste side).
Spørg til patientens kriseplan
Patienten får i Enhed for Selvmordsforebyggelse hjælp til at udarbejde en personlig selvmordsforebyggende kriseplan. Den beskriver vigtige advarselstegn og sætter ord på, hvordan de svære situationer kan håndteres.
Det er nyttigt, at du som pårørende ved, hvad der står i kriseplanen. Spørg patienten, om du må se den – og om I kan gennemgå den sammen.
Hold fast i dagligdagen
Oprethold så vidt muligt en dagligdag i stil med det, I plejer, men sæt forventningerne ned. Krise, depression, stress med videre gør, at man overkommer mindre.
Vær opmærksom på advarselstegn
Her er eksempler på advarselstegn, som er vigtige at holde øje med:
- Patienten har gjort forberedelser til selvmord, fx ved at skrive et afskedsbrev, give værdsatte ejendele væk, lave testamente eller undersøge selvmordsmetoder på internettet.
- Patienten giver udtryk for ønsker og tanker om selvmord eller fortæller, at hun eller han ønsker at dø.
- Patienten giver udtryk for at være bange for at handle på sine selvmordstanker - eller for ikke at kunne kontrollere dem.
- Patienten giver udtryk for ikke at kunne se nogen grund til at leve.
- Patienten virker meget forpint og fortvivlet.
- Patienten er præget af håbløshed og synes, at alt ser sort ud.
Vær anerkendende og tålmodig
- Find en god balance, så I også får talt om andet end selvmordstanker og problemer.
- Undgå at dømme den selvmordstruede.
- Vær tålmodig. Det tager tid at ændre på tanke- og handlingsmønstre.
- Anerkend de små fremskridt, der sker.
Hvis du er forælder til et barn eller en ung med selvmordstanker
Som forælder har du et særligt ansvar for at hjælpe. Forhold dig til, hvad du eller andre kan gøre for at mindske de problemer, som dit barn oplever lige nu.
Spørg ind til dit barns bekymringer – og vis, at du er parat til at dele dem.
Foreslå handlinger, der kan være med til at forbedre situationen.
-
Det er naturligt, at du bliver påvirket af, at en af dine nærmeste har det meget svært. Mennesker reagerer forskelligt på belastninger, og ikke alle oplever en stærk reaktion. Mange vil dog opleve en form for krise – fx med disse reaktioner:
- Du kan føle dig trist og ked af det.
- Du kan blive rastløs og have behov for hele tiden at foretage dig noget.
- Du kan reagere med følelsesudbrud, der er stærkere end vanligt. Eller modsat, så du slet ikke kan føle noget.
- Du kan blive mere glemsom og have svært ved at koncentrere dig.
- Du kan få kvalme, være træt eller have ondt i hovedet.
En krise kan medføre både psykiske, fysiske og/eller adfærdsmæssige reaktioner. Vær opmærksom på, hvordan du har det, og tal med andre om det. Du er i en svær situation, og det er for tungt at bære alene.
Søg hjælp, hvis du har brug for det. Måske kan du betro dig til et familiemedlem eller en god ven. Du kan også søge professionel hjælp.
Herunder er nævnt nogle muligheder:
- Kontakt egen læge, der ved behov kan henvise til behandling hos en psykolog (delvis brugerbetaling).
- Kontakt selv en psykolog (fuld brugerbetaling).
- Kontakt en præst. Præster er vant til at tale og rådgive om det, der er svært.
-
Enhed for Selvmordsforebyggelse tilbyder undervisning til voksne pårørende til patienter, der er i behandling hos os. Det er personale fra Enhed for Selvmordsforebyggelse, der står for undervisningen.
Undervisningen foregår i en mindre gruppe og strækker sig over 1½ time. Undervisningen finder sted i Psykiatriens Hus i Aalborg og foregår indenfor arbejdstid, typisk om eftermiddagen.
Når gruppen mødes, holder en af psykologerne fra enheden et oplæg om rollen som pårørende og de udfordringer, man typisk kan opleve. Der lægges op til dialog i gruppen med henblik på at udveksle erfaringer – for dem, der har lyst til det. Vi stiller ikke krav om, at alle siger noget, så ønsker du blot at lytte, er det helt i orden.
Vi drøfter ikke konkrete patienters individuelle situation eller behandling i gruppen. Vær opmærksom på, at der er tavshedspligt i gruppen, så alle, der ønsker det, kan tale trygt om det, der er svært.
-
Er der børn eller unge i familien, så vær særligt opmærksom på deres reaktioner og trivsel. Det påvirker dem, hvis en forælder eller søskende har psykiske udfordringer – også selvom de ikke umiddelbart viser det eller siger noget om det.
Det er vigtigt at få talt med børnene om deres bekymringer. Der kan også være brug for professionel hjælp til at håndtere den vanskelige situation.
-
Psykiatrien har forskellige tilbud til familier, hvor børn og unge er pårørende:
- Spørg til Børnene - et tilbud til børn af psykisk syge forældre
Omfatter børn 4-18 år med tilbud om én samtale med formålet at give øget viden om og forståelse for forælderens udfordringer og situation. Formidles af patientens kontaktperson.
Når patienter har børn i alderen 4-18 år, er der mulighed for én eller flere familiesamtaler med særligt fokus på børnenes behov. Under samtalerne får børnene mulighed for at tale om det, der er svært. Læs mere her: https://psykiatri.rn.dk/familiesamtale
- Samtalegrupper for børn og unge
Børn og unge i alderen 7-23 år kan deltage i samtalegrupper sammen med andre børn og unge på deres egen alder. Det er Center for Pårørende, der står for dette tilbud. Læs mere på: https://psykiatri.rn.dk/timeout
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Enhed for Selvmordsforebyggelse
Tlf. 97 64 36 10
Vi træffes bedst: Mandag – fredag kl. 8.00 – 13.00
Se vores hjemmeside: https://psykiatri.RN.dk/selvmordsforebyggelse
Behov for akut psykiatrisk hjælp?
Kontakt: Psykiatrisk Skadestue i Aalborg.
Tlf. 98 12 42 02 (hele døgnet)
Andre muligheder for hjælp
Livslinien
Tlf. 70 201 201 (11.00 – 5.00 alle dage)
Den Sociale Skadestue i Aalborg
Tlf. 98 12 32 92 (18.00 – 7.00 alle dage)
https://www.densocialeskadestue.dk/
NEFOS – Netværk for selvmordsramte
Tlf. 63 12 12 26
ICare: Hjemmeside for forældre til børn/unge/unge voksne med selvmordsadfærd
Landsforeningen SIND
Tlf. 70 23 27 50 (mandag, onsdag, fredag 9.00 – 15.00, tirsdag og torsdag 10.00 – 16.00, lørdag, søn- og helligdage lukket)
PsykiatriFonden
Information om psykiske sygdomme, symptomer, behandling mv.
Opdateret