TIMEOUT - Samtalegrupper for børn og unge (fra 1. klasse)

I en samtalegruppe mødes 8 børn/unge på samme alder - og med det til fælles, at de har en mor eller far, der har en psykisk lidelse. I gruppen deltager også 2 voksne fra Center for Pårørendes Team Børn og Unge.

Det hjælper at tale med nogen om det, der er svært

I vores samtalegrupper, som vi kalder for TIME OUT, er vi sammen om at sætte ord på det, der er svært. Nogle børn vil gerne tale - og andre vil gerne lytte. Begge dele er ok. 

De voksne i gruppen er opmærksomme på, at der i TIME OUT er en god balance, så der både er tid til samtaler om de tunge emner - og til en lettere stemning, hvor humor og afslappende hygge er i fokus.

Vi har altid en pause med leg og samvær, fx på den udendørs legeplads, og der er saftevand, te, vand, frugt og pålægschokolade.

Opdateret