Til denne gruppe af sygdomme hører bl.a. forskellige fobier og mere gennemgribende angsttilstande. Tvangssygdomme kendes også som OCD og omfatter bl.a. tvangstanker og tvangshandlinger.
Der findes flere forskellige typer af angst- og tvangslidelser:
Panikangst
Fobier
Generaliseret angst
Tvangstanker
Tvangshandlinger
Desuden kan depression, stof - og alkoholmisbrug samt skizofreni og en række andre sygdomme også medføre angst. Det samme kan visse – ofte alvorlige – fysiske sygdomme. Det er vigtigt at opdage og reagere på angst, fordi der i langt de fleste tilfælde findes behandlingsmuligheder.
Læs mere om diagnoserne
I Patienthåndbogen på sundhed.dk kan du læse mere om angst og tvangssygdomme:
Tina Muhl har i store dele af sit liv lidt af angst. Hør hendes beskrivelse af, hvad det vil sige at have angst, og hvordan hun har lært at få bugt med angsten.
Mange patienter, der henvises til udredning eller behandling i et af Psykiatriens ambulatorier, får tilbudt et pakkeforløb. Et pakkeforløb er et standardforløb, hvor det på forhånd er fastlagt, hvad tilbuddet til dig som patient (som minimum) skal indeholde.
Formålet er blandt andet at tilbyde patienter med samme sygdom i hele landet den samme behandling.