Rådgivning om graviditet og psykisk sygdom
Hvem kan gøre brug af rådgivningen?
- Behandlere i Psykiatrien, Region Nordjylland
- Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri i Region Nordjylland
- Behandlere fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Pædiatrien i Region Nordjylland
Hvem varetager rådgivningen?
Det rådgivende team består af tre lægefaglige specialister, der tilsammen dækker begge de psykiatriske specialer (psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri).
Kompetencerne i teamet dækker over relevante subspecialer inden for blandt andet det affektive område, psykose- og det bipolare område samt det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, herunder spiseforstyrrelsesområdet.
Hvad kan der rådgives om?
Det rådgivende team er etableret inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens specialeplan vedrørende rådgivning af gravide.
Teamet varetager følgende:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning til hovedfunktionsniveauet vedrørende behandling af patienter med graviditetsønske, gravide og ammende
- Rådgivning i forhold til, hvorvidt patienten skal behandles på regionsfunktionsniveau
- Vidensdeling og samarbejde på tværs af funktioner og sektorer.
Kontakt til teamet foregår pr. mail
Teamet kan kontaktes efter behov, fx i forbindelse med komplicerede problematikker eller i tilfælde, hvor der opstår tvivl med behov for vejledning eller second opinion.
Henvendelse skal ske pr. mail - se kontaktboks andet sted på siden.
Henvendelser besvares pr. mail eller telefon - ud fra, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt i den konkrete sag.
Brug Outlook, hvis du er ansat i Region Nordjylland
Er du ansat i Psykiatrien eller på et af de somatiske hospitaler i Region Nordjylland, kan du maile til teamet direkte via Outlook
Adressen søges frem ved at skrive: Psykiatrien - Rådgivning om gravide
Akut behov?
kontakt os på mail
Rådgivning om graviditet og psykisk sygdom
Sikker mail for virksomheder
Skriv til os via Virk.dkOpdateret