Vi tilbyder standardforløb og mere specialiseret behandling
I alle forløb har vi fokus på patienternes individuelle behov. Det er udgangspunktet, når vi planlægger behandlingen.
Vi tilbyder standardbehandling og specialiseret behandling. Standardbehandling vil sige, at du som udgangspunkt får tilbudt behandling, der er tilrettelagt ud fra nogle nationale retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har besluttet (pakkeforløb). Retningslinjerne siger noget om, hvilke elementer, der skal indgå i dit forløb.
Hvis din situation er mere kompliceret, fx fordi du har flere sygdomme, kan du blive tilbudt mere specialiseret undersøgelse og behandling.
Patienter fra hele regionen kan henvises til specialiseret behandling hos os, når der viser behov for det.
I Ambulatorium for Depression findes der følgende standardforløb:
Det vil en typisk behandling bestå af
I behandlingen vil der være fokus på at lindre de symptomer, du har. Du bliver også vejledt om, hvad du selv kan gøre for at tage hånd om din sygdom. Målet er at styrke dine forudsætninger for at skabe/genoptage en tilfredsstillende hverdag.
Behandlingen i ambulatoriet vil typisk bestå af et eller flere af følgende elementer:
- Samtaler med din primære behandler
- Psykoterapi – individuelt eller i grupper
- Undervisning i psykisk sygdom (psykoedukation).
Vi har i nogle tilfælde beskrevet nogle af elementerne mere udførligt, så du kender indholdet og omfanget af behandlingsmetoden. Læs beskrivelser af behandlinger.