Socialrådgiver i Psykiatrien
Som socialrådgiver i psykiatrien har du en afgørende rolle i at sikre sammenhæng i patienternes behandlingsforløb. Du arbejder i krydsfeltet mellem sundhedsvæsenet, kommunale instanser, civilsamfundet og andre støttesystemer og bidrager til at forebygge og afhjælpe de sociale konsekvenser af psykisk sygdom.
Din rolle som socialrådgiver
Du spiller en central rolle som brobygger og facilitator i det tværsektorielle samarbejde. Du understøtter patienter, børn, unge og familier i deres forløb og sikrer, at behandlingen hænger sammen – både under og efter kontakten med psykiatrien.
Arbejdsopgaver
I psykiatrien arbejder du med en bred vifte af opgaver, der spænder fra individuel rådgivning til koordinering af komplekse tværsektorielle indsatser:
- Social screening og socialanamnese: Sikre, at patientens sociale forhold bliver en del af den samlede behandlingsplan
- Brobygning i det tværsektorielle samarbejde: Koordinere indsatsen mellem psykiatrien, somatikken, kommunale instanser, uddannelsessystemet og øvrige aktører
- Støtte til patienter og pårørende: Hjælpe patienter med at forstå og navigere i sociale systemer, sikre kontakt til relevante myndigheder og støtte familier med børn i at skabe stabilitet under og efter behandlingsforløb
- Tværfagligt samarbejde: Indgå i behandlerteams og bidrage med et socialfagligt perspektiv på patientens livssituation.
Tværsektorielt samarbejde
Som socialrådgiver i psykiatrien spiller du en central rolle som brobygger og facilitator i det tværsektorielle samarbejde. Du understøtter patienter, børn, unge og familier i deres forløb og sikrer, at behandlingen hænger sammen – både under og efter kontakten med psykiatrien.
Du vil desuden være involveret i forskellige tværsektorielle indsatser og tiltag, hvor du bidrager som brobygger og med din socialfaglige ekspertise.
En dynamisk og tværfaglig arbejdsplads
I psykiatrien arbejder du tæt sammen med læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og andet sundhedspersonale. Du bliver en del af en fagligt stærk organisation, hvor din ekspertise er afgørende for at skabe helhedsorienterede løsninger for patienterne.
Socialrådgiverens opgaver varierer afhængigt af placering og patientgruppe, men fælles for alle er den store formidlingsopgave mellem sektorer. Du bliver en nøglespiller i at bygge bro mellem psykiatriens og kommunens forståelsesrammer – og skabe reelle forandringer i patienternes liv.
Opdateret