Social- og sundhedsassistentelever

Psykiatrien i Region Nordjylland er oplæringsvært for social- og sundhedsassistentelever fra SOSUNord  og fra Social- og sundhedsskolen – Skive, Thisted, Viborg (STV)

I oplæringsperioden lægges der vægt på at uddanne eleverne til en professionel rolle som social- og sundhedsassistent i behandlingspsykiatrien. Der vil være fokus på viden, færdigheder og faglige værdier i rollen som social- og sundhedsassistent. Der arbejdes løbende med faglige refleksioner – både mundtligt og på skrift.

Derudover vil eleverne introduceres til og deltage i det tværfaglige samarbejde, som vi i Psykiatrien gerne vil kendes for. I et oplæringsforløb i Psykiatrien tilknyttes eleven et fast afsnit, hvor det vil være rig mulighed for at fordybe sig i spændende opgaver i relation til oplæringsmålene. Eleverne tilknyttes en oplæringsvejleder, men der vil også være mulighed for vejledning med det øvrige personale på afsnittet.

Opdateret