Lægesekretær og sundhedsadministrativ koordinator i Psykiatrien

Som lægesekretær og sundhedsadministrativ koordinator spiller du en central rolle i at sikre sammenhæng og struktur i patienternes forløb. Du er ofte det første ansigt eller stemme, som patienter og pårørende møder - enten i telefonen eller ved receptionen. 

Din rolle som lægesekretær og sundhedsadministrativ koordinator

Med din koordinerende rolle fungerer du som bindeled mellem patienten og sundhedsvæsenet. Du hjælper med at guide patienterne videre i deres behandling og formidler vigtig information undervejs. For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du har stærke kommunikationsevner, forstår patientforløb og kan navigere i it-systemer. 

Arbejdsopgaver

Dine opgaver er alsidige og bidrager til at skabe værdi for patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Du vil blandt andet:

  • Koordinere patientforløb i form af visitation, booking og ændring af tider
  • Vejlede patienter, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • Journalføre, behandle og indberette data i relevante systemer og databaser
  • Udarbejde notater og trække data til videre behandling
  • Deltage i tværfagligt samarbejde

Tværfagligt samarbejde

Som lægesekretær og sundhedsadministrativ koordinator samarbejder du tæt med andre faggrupper og på tværs af sektorer. Dit bidrag er at sikre, at de administrative dele af patientforløbet forløber smidigt og effektivt. 

Opdateret