Når forældre bliver ramt af psykisk sygdom, kan børnene mærke det. Det påvirker hele familien. Børn har brug for en forklaring for bedre at forstå, hvad de oplever. Ellers laver de deres egne forklaringer. Ofte om at det er deres skyld.
Børn kan nemt komme til at holde tanker, følelser og bekymringer for sig selv og undgå at stille spørgsmål, da børn måske prøver at beskytte deres forældre ved ikke at tale om sygdommen.
Børn kan mistrives, når de føler sig alene med en forælders sygdom. Derfor er det vigtigt, at børn bliver inviteret til at høre og tale om fars eller mors psykiske sygdom, så de kan få afklaret vigtige spørgsmål og bekymringer