Månedens forskningsartikel marts 2021
Personer med bipolar lidelse eller skizofreni har en reduceret forventet levetid med 15-20 år sammenlignet med baggrundsbefolkningen. En del af den sænkede forventede levetid er betinget af unaturlig død som selvmord eller ulykke, men størstedelen af patienterne dør af naturlige dødsårsager, med hjertekarsygdom som den hyppigste.
Der er en øget forekomst af risikofaktorer for hjertekarsygdomme såsom rygning, overvægt og manglende fysisk aktivitet hos gruppen af personer med svære psykiatriske tilstande.
Månedens forskningsartikel er et review, der gennemgår den nuværende viden på området og diskuterer både patient- og behandlerrelaterede faktorer der har betydning for forekomsten, herunder primær, sekundær og tertiær profylakse, udredning og behandling af hjertekarsygdom hos patienter med skizofreni eller bipolar lidelse.
Artiklen er derfor læseværdig for både psykiatere og kardiologer.
Månedens forskningsartikel
https://www.nature.com/articles/s41569-020-00463-7
Artiklen kan desværre ikke tilgås via regionens tidsskrifts abonnement, men har man interesse for emnet, er man meget velkommen til at kontakte René Ernst Nielsen, professor, overlæge, ph.d.
Opdateret