Månedens forskningsartikel januar 2022

Månedens forskningspublikation handler om bipolar lidelse og brug af sociale medier og online dating.

Det er dokumenteret i en del publikationer, at patienter med bipolar lidelse har en forhøjet risiko for at udvise overdreven risikovillighed og socialt uhensigtsmæssig adfærd (1–4) såsom stofmisbrug (5–7) og risikabel seksuel adfærd (5,6,8,9), hvilket de ofte fortryder efterfølgende.

Månedens forskningspublikation Bipolar disorder and regretted behavior in relation to use of social media and online dating  er et studie fra Aarhus Universitetshospital, hvor 124 patienter med bipolar lidelse og 196 uden en affektiv lidelse (kontrolgruppe) besvarede et spørgeskema om efterfølgende fortrydelse af brug af og ageren på sociale medier og online datingsider.

Undersøgelsen var delt op i alt 5 formål.

Første formål var at undersøge, hvilke typer af handlinger og agereren på sociale medier og datingsider, som respondenterne havde fortrudt; det kunne f.eks. være at sende videoer og billeder. Et af de andre undersøgelsesspørgsmål var, om handlingerne var sket i forbindelse med en manisk episode, og episoden havde påvirket handlingen. Endelig undersøgtes det også om restriktioner af adgang til internettet f.eks. ved indlæggelse i forbindelse med manisk episode, havde en positiv eller negativ påvirkning af sygdommen.

Resultaterne fra studiet viser, at bipolar lidelse er associeret med efterfølgende fortrydelse af handlinger foretaget på de sociale medier og online datingsider sammenlignet med kontrolgruppen.

Fortrydelse efter brug af sociale medier og online datingsider under maniske episoder var forbundet med en oplevet negativ effekt på stemningslejet, og der viste sig øget risiko for en efterfølgende depressiv episode.

Endelig oplevede en størstedel af dem, der har oplevet restriktioner i brug af internettet under en hospitalsindlæggelse med mani, at restriktionerne havde en positiv indflydelse på sygdomsforløbet, og at de ville foretrække mere eller mindre omfattende begrænsninger på adgang til internettet i forhold til potentiale fremtidige indlæggelser.

 

Månedens forskningspublikation

Bipolar disorder and regretted behavior in relation to use of social media and online dating

Klara F. K. Rydahl | René B. K. Brund | Clara R. Medici | Krista M. N. Straarup | Sune P. V. Straszek | Søren D. Østergaard: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34862700/

 

 

1. Fletcher K, Parker G, Paterson A, Synnott H. High-risk behaviour in hypomanic states. J Affect Disord. 2013;150(1):50-56.

2. Hıdıroğlu C, Demirci Esen Ö, Tunca Z, et al. Can risk-taking be an endophenotype for bipolar disorder? A study on patients with bipolar disorder type I and their first-degree relatives. J Int Neuropsychol Soc. 2013;19(4):474-482.

3. Kathleen Holmes M, Bearden CE, Barguil M, et al. Conceptualizing impulsivity and risk taking in bipolar disorder: importance of history of alcohol abuse. Bipolar Disord. 2009;11(1):33-40.

4. Phillips ML, Kupfer DJ. Bipolar disorder diagnosis: challenges and future directions. Lancet. 2013;381(9878):1663-1671.

5. Meade CS, Graff FS, Griffin ML, Weiss RD. HIV risk behavior among patients with co-occurring bipolar and substance use disorders: associations with mania and drug abuse. Drug Alcohol Depend. 2008;92(1–3): 296-300.

6. Meade CS, Fitzmaurice GM, Sanchez AK, Griffin ML, McDonald LJ, Weiss RD. The relationship of manic episodes and drug abuse to sexual risk behavior in patients with co-occurring bipolar and substance use disorders: a 15-month prospective analysis. AIDS Behav. 2011;15(8):1829-1833.

7. Stephens JR, Heffner JL, Adler CM, et al. Risk and protective factors associated with substance use disorders in adolescents with first-episode mania. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2014;53(7):771-779.

8. Dvorak RD, Wray TB, Kuvaas NJ, Kilwein TM. Mania and sexual risk: associations with behavioral self-regulation. J Affect Disord.2013;150(3):1076-1081.

9. Kopeykina I, Kim H-J, Khatun T, et al. Hypersexuality and couple relationships in bipolar disorder: a review. J Affect Disord.2016;195:1-14.

 

Opdateret