Nye rammer i Hospitalsbyen

Når børn og unge besøger Hospitalsbyen, er det vigtigt, at de føler sig trygge, anerkendte og forstået. Her spiller det sundhedsfaglige personale og det fysiske miljø en stor rolle. I dag bliver patienter mødt af et fantastisk sundhedsfagligt personale som ser patienten. I Hospitalsbyen vil man yderligere møde en udsmykning, der bidrager til at skabe fred og ro i situationer, der ofte kan føles utrygge.

 

 

Inspireret af den nordjyske natur i form og farver

Udsmykningskonceptet har fundet sin inspiration i den nordjyske natur, og har til formål at virke tryghedsskabende og samtidigt inspirere til nysgerrighed, leg og kreativitet. Under udviklingen af konceptet har brugere fra både Børne- og Ungeafdelingen og Børne- og Ungdomspsykiatrien deltaget for at sikre, at udtrykket opfylder de unges varierede behov og ønsker.

 

 

Fysisk naboskab i Hospitalsbyen

I Hospitalsbyen er Børne- og Ungeafdelingen i Børne- og Ungehuset og Børne- og Ungdomspsykiatrien i Psykiatrihuset placeret dør om dør. Dette nære naboskab skaber nye og forbedrede muligheder for at fremme et tættere dagligt samarbejde. Den umiddelbare fysiske nærhed i Hospitalsbyen tilbyder et unikt potentiale for at forstærke samarbejdet mellem Børne- og Ungeafdelingen og Børne- og Ungdomspsykiatrien.

 

Oversigtskort

 

Læs mere om byggeriet af Børne- og Ungehuset, Aalborg Universitetshospital 

Læs mere om byggeriet af Psykiatriens Etape 2 

Opdateret