Når du er blevet henvist til Ambulatorium for Affektive Lidelser, Bipolar Lidelse, indkalder vi dig først til en samtale. Under samtalen spørger vi blandt andet ind til, hvilke symptomer og problemer, du har. Der vil også blive spurgt til om du eventuelt har fysiske symptomer og sygdomme, som kan have betydning for din psykiske sygdom og den behandling, du skal i gang med.
Hvis vi efter samtalen vurderer, at det er relevant, at du kommer i gang med et forløb i ambulatoriet, bliver der i samarbejde med dig lavet en individuel plan for den videre behandling. Planen kan tilpasses undervejs i forløbet, hvis der viser sig behov for justeringer.