Spiseforstyrrelse?

Hvad er den anonyme telefonrådgivning?

Et professionelt rådgivningstilbud vedrørende spiseforstyrrelser i Region Nordjylland.

Hvad vil det sige, at rådgivningen er anonym?

Du kan ringe eller maile uden at blive registreret med navn og adresse. Rådgiveren har tavshedspligt.

Hvem retter tilbuddet sig til?

  • Børn, unge og voksne, som tror eller ved, at de har en spiseforstyrrelse.
  • Forældre, familie og venner, som er bekymrede for, eller som ved, at en af deres nærmeste er blevet ramt af en spiseforstyrrelse.

Hvem kommer du til at tale med, og hvem besvarer din mail?

En sundhedsfaglig behandler, som er ansat ved Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrien i Region Nordjylland.

Hvad kan du bruge rådgivningen til?

  • Du kan dele dine tanker og bekymringer med en fagperson, som har erfaring med spiseforstyrrelser.
  • Du kan få information om spiseforstyrrelser og rådgivning om, hvor og hvordan du kan få hjælp til dig selv eller dine nærmeste.
  • Du kan få råd og vejledning til at finde ud af, hvad du eventuelt selv kan gøre.

Hvordan og hvornår kan du henvende dig?

Du kan henvende dig per telefon eller sende en mail. Se nærmere information i kontaktboksen.

Skal du skrive projekt om spiseforstyrrelser?

Den anonyme telefonrådgivning er forbeholdt børn, unge og voksne, der har symptomer på spiseforstyrrelser, samt deres pårørende.

I Rådgivningen får vi jævnligt henvendelser fra børn og unge, der er i gang med at skrive projektopgaver om fx anoreksi og derfor gerne vil vide mere om emnet.

Har du brug for hjælp til en opgave, vil vi bede dig om at henvende dig tilPsykiatriens Informationscenter, Psyk-Info, der kan hjælpe med at finde relevant litteratur, hjemmesider mv. til din opgave.

Er du samarbejdspartner?

Hvis du som fagperson har behov for konsulentbistand i forhold til en klient eller borger, der har – eller udviser tegn på – en spiseforstyrrelse, kan du kontakte behandlerne iAmbulatorium for Spiseforstyrrelser. Vi behandler børn, unge og voksne.

Henvend dig via vores sekretær på tlf. 97 64 33 87.