Redskaber til støtte i din videre helbredelsesproces samt forebyggelse af tilbagefald

Denne pjece indeholder:

  • information til dig og dine pårørende om den videre helbredelsesproces ud af din spiseforstyrrelse
  • rådgivning om, hvordan du selv kan støtte processen, og hvilke signaler du skal være opmærksom på for at undgå tilbagefald.

Hold fast

Forskning og erfaring viser, at bedringsprocessen ofte følger et bestemt mønster. De fysiske og adfærdsmæssige symptomer forsvinder først, mens de spiseforstyrrede tanker og de ofte svære følelser forbundet hermed tager længere tid om at fortage sig.

Det er derfor vigtigt:

  • at du holder fast i, at tanker og følelser, der er knyttet til spiseforstyrrelsen, ikke resulterer i spiseforstyrrende handlinger
  • at du fortæller dine nærmeste om, hvordan du har det, og om hvordan de bedst kan støtte dig.

Fasthold forandringerne

  • På bagsiden er et skema, som du kan udfylde i samarbejde med din behandler og eventuelt dine forældre eller andre pårørende. Skemaet er i første omgang ment som en hjælp til, at du kan fastholde de forandringer, du har opnået gennem behandlingen.
  • Vær opmærksom på faresignaler.
  • Husk dine strategier til at forebygge tilbagefald.

I næste kolonne finder du en oversigt over symptomer, som du kan tage udgangspunkt i, hvis du bliver bekymret for, om du har et tilbagefald.

Opdateret