Gruppeterapi for psykiatriske patienter med et misbrug
Vi tilbyder dig et gruppeterapiforløb. Gruppen er for dig, der har kontakt til Psykiatrien gennem indlæggelse eller ambulant behandling. Efter en indlæggelse, kan man fortsætte i gruppen.
Deltagerne i gruppen har det til fælles, at de – udover en psykiatrisk lidelse – har et misbrug. Nogle i gruppen er på vej ud af misbrug, og andre er helt ude af det.
Tilbuddet kan være et supplement til andre tilbud om behandling for misbrug, og forløbets varighed er individuel.
Forud for gruppedeltagelse indkalder vi dig til en samtale, hvor en terapeut fra gruppen samt den ansvarshavende overlæge vurderer, om et gruppetilbud er relevant for dig.