Behandling af anoreksi under indlæggelse

Du skal tage på

Når du indlægges i Dag- og Sengeafsnit BU1, er det for at komme i gang med at spise igen og tage på i vægt.

Vi ved, at det er svært at spise og tage på, men det er absolut nødvendigt, for at du kan blive rask. Indlæggelsestiden afhænger helt af, om du kommer i gang med at spise og tage på som anbefalet.

Vi forventer, at du tager mellem ½-1 kg på om ugen, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Du skal følge en kostplan

For at vi sammen kan nå det mål, får du en kostplan, som du skal spise efter. Kostplanen består af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, som du skal spise inden for henholdsvis 30 og 15 minutter.

Du har nogle få muligheder for at vælge noget forskelligt til det enkelte måltid. Af erfaring ved vi, at det ikke bliver nemmere at spise ved at bytte fødevarer ud med andre. Derfor holder vi fast i, at planen skal følges.

Kostplanen er lavet af vores diætist, og det er vores læge, der bestemmer, hvilken kostplan du skal følge, og hvor mange kalorier du skal have. Kan du ikke spise maden, som du skal have ifølge din kostplan, får du i stedet kalorierne i form af proteindrik. Hvis du vælger proteindrik i stedet for almindelig mad, vil du sammenlagt få lidt flere kalorier, end hvis du følger kostplanen. Det skyldes, at vi ønsker at støtte dig i at spise almindelig mad.

Du skal hvile efter måltider

Du skal hvile efter hvert måltid. I hviletiden skal du forholde dig roligt i dagligstuen. Her vil du være sammen med personalet.

Faseopdelt behandling

I afsnittet arbejder vi ud fra faseopdelte behandlingsmoduler, som løbende vil blive tilpasset dine behov.

Psykologsamtaler er ikke en del af behandlingen

Vi tilbyder sjældent psykologsamtaler til patienter, der er indlagt med anoreksi, da det største fokus under en indlæggelse er at spise og tage på. Og ofte er man så langt nede i vægt, at udbyttet af psykologsamtaler ikke er, som man kunne ønske sig.

Følelsesmæssige reaktioner

Når du indlægges i afsnittet for at få hjælp til at spise og tage på, får du brug for megen støtte og hjælp af dine forældre og personalet. Vi ved af erfaring, at det er en hård og svær periode. Det kan fx komme til udtryk ved angst og ved følelsesmæssige udsving såsom vrede, frustration, tristhed og ensomhed.

Kontaktpersoner og ansvarlig læge

Du får 2-3 kontaktpersoner og en ansvarlig læge, og det vil primært være disse personer, du har kontakt med. Vi vil samarbejde med dig og din familie igennem hele dit indlæggelsesforløb.

Hjælp og vejledning

Både du og dine forældre vil løbende få hjælp og vejledning til selv at kunne klare behandlingen af din sygdom, så du efter indlæggelsen kan komme hjem igen og fortsætte behandlingen ambulant.

Hjælp og vejledning indebærer blandt andet spise-
træning. Derudover vejleder vi jer løbende i, hvordan I kan tackle de problematikker, der ud over spisningen er forbundet med at have en spiseforstyrrelse. Både du og dine forældre vil blive tilbudt psykoedukation, der er undervisning om anoreksi.

Under din indlæggelse vil vi have stort fokus på de forandringer, som sker i din krop på grund af vægttab og underernæring. Kroppens organer kan blive påvirket i en sådan grad, at det kan blive livstruende. Derfor er det vigtigt, at vi løbende holder øje med din vægt, din hjerterytme, dit blodtryk og din temperatur, og at vi løbende tager blodprøver. Når man har en spiseforstyrrelse, kan man være så fysisk påvirket, at det er nødvendigt, at man er sengeliggende i en periode.

I det følgende kan du læse mere om, hvordan vi undersøger og holder øje med din fysiske tilstand.

• Vægt. I den akutte fase af indlæggelsen bliver du vejet dagligt. Senere vil du som regel blive vejet 2 gange om ugen.

Det er vigtigt, at vi holder øje med, at din vægt ikke stiger for hurtigt eller for langsomt, men at din vægtøgning følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

• Blodtryk og hjerterytme. Blodtrykket giver et billede af dit hjertes tilstand. Under sult kan du tabe muskelmasse. Da hjertet er en muskel, vil hjertets muskulatur også formindskes – med risiko for komplikationer til følge. Derfor tager vi løbende et hjertekardiogram (EKG) for at følge dit hjertes tilstand.
• Temperatur. Forandringer i kropstemperaturen kan være kritiske. Derfor holder vi øje med din temperatur. Lav temperatur kan være et udtryk for, at kroppen ikke selv kan holde varmen. Derfor er det særligt vigtigt, at du er varmt påklædt – også inden døre – og at der er varmt i de rum, du befinder dig i. Kolde fingre og tæer er også synlige tegn på, at kroppen ikke fungerer optimalt. Forhøjet temperatur kan være tegn på infektion.
• Blodprøver. Under din indlæggelse vil du løbende få taget blodprøver. Blodprøver kan give et samlet billede af din krops tilstand.

Når du begynder at tage på, forbedres blodprøverne. Det er et tegn på, at din krop er på vej til at få det bedre.

I takt med, at du får det bedre, har du mulighed for at deltage i nogle af afsnittets mindre fysisk krævende aktiviteter, fx aktiviteter i vores kreative værksted.

For at holde fast i dit sociale liv, vil du hurtigt komme hjem i weekenden. Du kan kun deltage i aktiviteter og komme på hjemmebesøg/weekend, når du spiser og tager på i vægt.

Vi ved af erfaring, at hele familien bliver påvirket at anoreksien. Derfor tilbyder vi samtaler med både dig og dine forældre – sammen eller hver for sig – hvor fokus kan være:

• din fysiske tilstand
• din psykiske tilstand
• fremtiden
• søskende
• hvordan dine forældre hjælper dig bedst
• årsager til anoreksi.

Efter indlæggelsen vil du som regel fortsætte behandlingen i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, hvor du kommer til samtaler og vægtkontrol efter behov. Samtalerne skal hjælpe dig til fortsat at spise og tage på.

Har du spørgsmål, eller har du eller din familie brug for yderligere information, uddyber vi gerne pjecens indhold.