Vi samler dig og alle voksne, som har betydning for din hverdag og trivsel, til et netværksmøde. Det vil sige dine omsorgspersoner – eller andre vigtige personer for dig i dit netværk – og de personer fra Psykiatrien og Kommunen, der hjælper dig, fx behandlere, socialrådgivere og skole. Ved mødet laver vi forebyggelses- og tryghedsplanen.
En plan for vores samarbejde
En forebyggelses- og tryghedsplan beskriver de aftaler om hjælp, støtte og behandling, som vi sammen aftaler, at du har brug for. I planen står der også, hvem der har ansvaret for de enkelte dele, og hvordan aftalerne overholdes.
Vi ved, at ting kan ændre sig. Derfor er det også muligt at ændre i den plan, vi har lagt. Vi vil som minimum én gang om året samles og drøfte din forebyggelses- og tryghedsplan.