Forældrestemmen i spil

Tirsdag den 7. september var fem forældre til børn, der har været tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, inviteret til workshop om ”Den gode hjælp”.


Forældre i workshop om den gode hjælp

Tilgængelighedsanalyse

Baggrunden for workshoppen er, at der er igangsat et tværsektorielt analysearbejde, som har til formål at se nærmere på, hvordan børn og unge, der er ramt af psykiske vanskeligheder, og deres forældre får den nødvendige støtte på rette niveau. Enhed for Samskabelse skal facilitere en temadag i den forbindelse, og brugernes stemmer er helt afgørende. Den 10. juni var de unge i Unge Peerboardet derfor samlet i en workshop, hvor de netop havde fokus på vejen ind i psykiatrien. Her bød de ind med deres perspektiver på, hvad der er vigtigt, når man som barn og ung er ramt på psyken og har brug for hjælp. Se mere her. Forældrene er en stor del af behandlingen, når barnet/ den unge er tilknyttet psykiatrien, og det var derfor vigtigt at få deres perspektiver med også.

 

Referat fra Unge Peerboard

Forældrene blev først præsenteret for det grafiske referat, som Camilla Krogh lavede ud fra workshoppen med de unge. Se mere her. Forældrene kunne i høj grad nikke genkendende til det, de unge havde fortalt. Dog oplever forældrene, at de unge opfordres til at uddanne sig, men at de ikke gribes og hjælpes tilbage, hvis de har perioder, hvor de er væk fra uddannelsen pga. sygdommen. Så efterlades de, og ”toget kører videre” uden, at de unge hjælpes tilbage på vognen.

 

Redskaber og støtte

Forældrene fortæller, at de ønsker flere redskaber, så de kan hjælpe deres barn/unge på bedste vis. Det betyder, at de bl.a. efterlyser hjælp til at navigere i, hvornår de skal agere forældre, og hvornår de skal være behandlere. De efterlyser hjælp til relationen og rollen og helt konkret teknikker til, hvordan de skal være med deres barn. En sagde: ”Almindelige forældreredskaber kan ikke anvendes. Så hvis ikke jeg skal gøre det, jeg plejer, hvad skal jeg så gøre?” At genkende sygdommen og skelne den fra almindeligt ungdomsliv er ligeledes svært, og de fortæller, at det ofte betyder, at de kommer til at kompensere og dermed ”fordre sygdommen ved fx at køre den unge helt op til gymnasiet for at sikre sig, at han/hun kommer i skole, når det er svært”, eller trække gardinerne for, når barnet er bange. Hjælpen kunne fx komme i form af forældregrupper og pårørende-peermedarbejdere.

 

Klippekort til psykologhjælp

Forældrene deler ligeledes den oplevelse, at hjælp til hele familien og i særdeleshed psykologhjælp til forældrene er en mangelvare. Forældrene har oplevet, at de kun kan få hjælp, hvis der sker noget med barnet/den unge. Og det er måske ikke nødvendigvis det tidspunkt, hvor forældrene kan overskue at få hjælp, fordi de står midt i det, der er svært. De drømmer derfor om et klippekort til psykologhjælp til forældrene, som kan anvendes, når forældrene har brug for det.

 

Klemt i systemerne

Forældrene foretrækker, ligesom de unge beskrev, at indsatsen kommer tidligere, så børn/unge ikke skal ind i psykiatrien. Det kan blandt andet ske igennem at klæde kommunerne, PPR og skolerne bedre på, så de har redskaber til at hjælpe børnene/de unge i skolen.

Bliver det nødvendigt, at barnet/den unge skal tilknyttes psykiatrien, ønsker de fokus på et bedre samarbejde mellem kommune og psykiatri. Blandt andet oplever de ikke, at det arbejde, der blev lavet i kommunen, bliver overført til psykiatrien, som derfor starter forfra med udredning mm. Forældrene oplever ligeledes, at de kan blive klemt, når psykiatrien og kommunen ikke er enige om, hvilke tilbud, der er bedst for den unge/barnet.

 

Vigtigste budskaber

Forældrene blev spurgt om de vigtigste budskaber, de vil give videre til politikerne. Og listen blev lang:  

  • Mere familiefokus i en fremrykket indsats til hele familien før diagnosen. PPR og skole bør være formidlere

  • OPUS som et ubegrænset tilbud

  • Opdel skadestuen, så børn og unge ikke skal omkring skadestuen, hvor de voksne også kommer ind.

  • Flere penge til psykiatrien, fx gennem færre anlægsomkostninger

  • Klæde kommunerne ordentligt på, så man kan undgå indlæggelser

  • Klippekort til psykolog

  • Mindre medicin – flere penge til behandling

  • Mere samarbejde med kommunen for at få det arbejde, de har lavet med videre til psykiatrien, så der ikke skal startes forfra med udredning mm.

  • Ha’ fokus på at gøre psykiatrien bedre.

 

Tekst af Line Myrup Gregersen

Opdateret