Information til sygeplejestuderende

Psykiatrien i Region Nordjylland er klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende fra University College Nordjylland(UCN).

I praktikperioden, som også kaldes klinisk uddannelse, lægges der vægt på at de studerende introduceres til en professionel rolle som sygeplejerske i behandlingspsykiatrien. Der vil være fokus på viden, færdigheder, kompetencer og faglige værdier i rollen som sygeplejerske.

Der arbejdes løbende med faglige refleksioner – både mundtligt og på skrift.  Derudover introduceres studerende til, og får mulighed for at deltage i det tværfaglige samarbejde, som vi i Psykiatrien gerne vil kendes for.  I den kliniske uddannelse i Psykiatrien tilknyttes den studerende et fast afsnit eller ambulatorium, hvor det vil være rig mulighed for at fordybe sig i spændende opgaver i relation til de respektive semestres læringsudbytte. Alle studerende tilknyttes en klinisk vejleder, men det der vil også være mulighed for vejledning med det øvrige personale på afsnittet.

Hvis du er nysgerrig på at vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Opdateret