Fagligt miljø

I Psykiatrien vægter vi uddannelse, undervisning og forskning højt, da det er vigtigt for os at understøtte og engagere os i det faglige miljø.

Forskning

Som sin fornemste opgave skal forskningen producere ny viden og evidens, som kan bidrage til bedre behandling. I Psykiatrien i Region Nordjylland deltager flere faggrupper i diverse forskningsprojekter, og der lægges vægt på, at de resultater, der tilvejebringes, hurtigst muligt kommer patienterne til gavn. 

 Psykiatrisk forskning

Faglige tiltag

For at styrke det faglige og relationelle samarbejde i Psykiatrien har vi en række indsatser og arrangementer, som alle læger har mulighed for at være en del af.

Det drejer sig for eksempel om:

COOP-PSYK

COOP-PSYK er en fælles, systematisk og struktureret gennemgang og analyse af psykopatologi og psykofarmakologi ud fra cooperative learning som undervisningsmodel.

Formålet er at styrke alle de 7 lægeroller gennem en kreativ og systematisk undervisningsmetode.

Grand Round

Grand Round er en fælles konference for læger og psykologer, hvor patientcases og behandlingsforløb kan diskuteres med henblik på at styrkelse af det faglige udrednings- og behandlingsmiljø samt fremme faglig forståelse og kendskab til vanskelige eller sjældne kliniske problemstillinger.

Socialfaglige arrangementer

Psykiatrien afholder 2 gange årligt socialfaglige arrangementer, hvor læger mødes på tværs af psykiatrien og debatterer forskellige aktuelle emner. F.eks. Nul-fejls-kultur, livet med PTSD og Psilocybin-behandling.

Arrangementerne skal styrke relationer og samarbejde på tværs af psykiatriens afdelinger.

Aalborg Psychiatric Summer School

Enheden for Psykiatrisk Forskning arrangerer hvert år i august Aalborg Psychiatric Summer School, hvor der afholdes tværfaglige kurser af førende danske og internationale undervisere.

Psykiatriens Filmklub

Endnu et tiltag for at styrke sammenhold og relationer er Psykiatriens Filmklub, der finder sted ca. en gang om måneden. Filmene er nøje udvalgt for at give indsigt i psykiatri og psykologi på en anderledes måde.

Opdateret