Velkommen hos Center for Pårørende
I Center for Pårørende tilbyder vi samtaler og rådgivning til nære pårørende til en person, der har en psykiatrisk diagnose, og vi hjælper med at styrke dialogen, relationen og forståelsen mellem de pårørende og den person, der er syg.
Vi har tilbud til børn, unge, voksne og familier - og de kan benyttes af jer, der aktuelt har kontakt til Psykiatrien, og også af andre, der har psykisk sygdom tæt inde på livet.
Tilbud til børn, unge og familer
Når mor eller far har en psykisk sygdom påvirker det hele familien.
Vi tilbyder hjælp til, at I kan få talt godt sammen om, hvordan I har det hver især - og som familie.
Vi tilbyder familiesamtaler og samtalegrupper for børn og unge op til 18 år.
Tilbud til unge voksne
Når du er ved at blive voksen, følger der nyt ansvar og nye udfordringer med.
Vi støtter dig i at komme godt videre med at leve dit eget liv og "slutte fred" med det, der har været svært i din opvækst.
Tilbud til voksne
For dig, der har en tæt relation til en anden voksen, der har en psykisk lidelse.
Vi hjælper jer med at få talt godt sammen om sygdommen, jeres relation og det, der udfordrer jer.
Psykiatrien i Aalborg
9220 Aalborg Ø