Introduktion til opsætning af instrumenter til dataindsamling og projektstyring i REDCap

Kurset består af gennemgang af funktioner i REDCap og øvelser, så deltagerne opnår fortrolighed med systemet. Kurset er fyldt op torsdag, men der oprettet nyt hold til onsdag, hvor der er ledige pladser

Tidspunkt:

Onsdag den 28.august (9.00-15.30)

Torsdag den 29. august (9:00 – 15:30) Fuldt optaget.

 

Kursets formål

REDCap (Research Electronic Data Capture) er et webbaseret software system, der er designet til at hjælpe med at samle, administrere og dele forskningsdata. Kurset er målrettet nye brugere og vil inkludere en introduktion til REDCap samt en gennemgang af de forskellige projektdesigns, der kan oprettes i REDCap.

Undervisningen vil bestå af både oplæg og små praktiske øvelser. I oplæggene vil der blive gennemgået forskellige funktioner i systemet, mens øvelserne vil give deltagerne mulighed for at arbejde med systemet og oparbejde en fortrolighed med det.

Efter at have deltaget i kurset vil deltagerne selvstændigt være i stand til at oprette projekter i REDCap til egne forskningsprojekter eller administrative formål.

NB. Deltager skal selv medbringe computer til undervisningen.

Målgruppe

Henvender sig til nye brugere af REDCap, fx ph.d.-studerende, projektpersonale eller administrativt personale som kvalitetsnøgle-personer eller lægesekretærer.

Undervisningssprog

Dansk

Deltagerantal

Maks. 10

Kursusledere/Undervisere

Koordinerende projektsygeplejerske Simon Johnsen

Pris

Early Bird før 8.majl: DKK 800 + moms
Efter 8.majl: DKK 1.000 + moms

 

Alle kursusdeltagere modtager kursusbevis. Alle kurser er med fremmøde, der er ingen online deltagelse

Vi har også en række andre spændende kurser

Tilmelding

Kurset optager ikke flere deltagere, der arbejdes på at oprette et kursus onsdag.

Alle tilmeldinger skal ske til psykiatriskforskning@rn.dk senest den 10. juni 2024 (Early Bird senest den 8.maj) med angivelse af, hvilket kursus du er interesseret i, navn, stillingsbetegnelse, fagtilhørsforhold, arbejdsadresse, telefonnummer og e-mail, hvorefter du vil få oplyst, om du er optaget på kurset samt praktiske forhold herunder betaling, der skal være foretaget inden 10. juli 2024. Ved afbud senest 1. august refunderes 50 % af kursusgebyret. Ved afbud efter det tidspunkt refunderes kursusgebyret ikke.

 

I forbindelse med tilmelding til Aalborg Psychiatric Summer School vil vi opbevare og behandle dine oplysninger. Du kan finde vores persondatapolitik for sommerskoledeltagere her, eller du kan anmode om dokumentet via mail.

Kursussted

Enhed for Psykiatrisk Forskning, Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.

Indkvartering

Du skal selv bestille og betale for eventuel overnatning. Du kan finde oplysninger om hoteller m.m. i vedhæftede ”Guide to Aalborg”.

Transport

Aalborg Banegård ligger 15 minutters gang fra kursusstedet. Aalborg Lufthavn ligger 20 minutters kørsel fra kursusstedet, og der går bus og tog fra lufthavnen til banegården. Du kan finde oplysninger om transportformer m.m. i vedhæftede ”Guide to Aalborg”.