Recovery-orienteret overgangsforløb i Psykiatriens Hus
-
-
Du er på vej til at blive udskrevet og vil herefter overgå til ambulant behandling.
Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et forløb i Psykiatriens Hus, som er designet specielt til dig, der overgår fra indlæggelse til ambulant behandling. Forløbet strækker sig over 8 uger og består af en ugentlig session på cirka 2 timer. Der er tale om sessioner i en fast gruppe på maksimalt 8 deltagere pr. gang.
Indholdet af de første 4 sessioner er:
- Peersession
- Den gode hverdag
- Håndtering af udfordringer
- Sundhed og livskvalitet i hverdagen
- Mine muligheder
- Peersession
- Peersession
- Peersession
Peersessionerne varetages af vores peermedarbejdere og har fokus på personlig recovery. Indholdet vil blive tilpasset jeres behov og ønsker. På de andre fire sessioner vil du møde erfarne medarbejdere fra Psykiatrien og Aalborg Kommune.
Peermedarbejderen fra Psykiatriens hus har selv patienterfaring og vil være gennemgående og dele indsigt og perspektiver samt fortælle om Psykiatriens Hus.
Ens for hver session er, at vi prioriterer en fælles dialog og erfaringsudveksling. Desuden kan du før, under og efter forløbet benytte aktiviteterne i Psykiatriens Hus.
Forsamtale og afsluttende samtale
Inden forløbet starter, inviterer vi dig til en samtale for at fortælle om forløbet og høre, hvad der er vigtigt for dig.
Når forløbet afsluttes, inviterer vi også til en opfølgningssamtale, så vi sammen kan lægge en god videre plan for dig.
-
Sted
Alle forløb foregår i Psykiatriens Hus, Saxogade 14b, 9000 Aalborg.
-
Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte os.
Psykiatriens Hus
Tlf. 21 25 30 67
Vi træffes bedst: Mandag – torsdag 9.00 – 14.00
Se vores hjemmeside: https://psykiatrienshus.aalborg.dk