Få hjælp til at gøre brug af relevante sundhedstilbud i din kommune
En undersøgelse af dit fysiske helbred har vist, at du har - eller er i risiko for at udvikle - én eller flere livsstilssygdomme.
Derfor er det vigtigt, at du gør noget aktivt for at få flere sunde vaner ind i din dagligdag. Det vil være til gavn for både dit fysiske og psykiske velbefindende.
Det kan være svært at ændre vaner på egen hånd, så under dit forløb i Psykiatrien kan du få hjælp til at planlægge nogle livsstilsændringer. Din behandler/kontaktperson kan fx vejlede om, hvad du kan gøre for at komme i gang med at dyrke motion eller spise mere sundt.