Information til dig, der skal henvise

Egen læge kan henvise til Team for Angst og Tvangssygedomme. Også Psykiatriens ambulatorier og sengeafsnit kan henvise til tilbuddet.

Patienter kan henvises til teamet, når deres symptomer er af en sådan sværhedsgrad, at de ikke kan udredes og behandles af praktiserende speciallæge eller psykolog med ydernummer.

I teamet kan de tilbydes en specialiseret kombinationsbehandling.

Ved henvisning ønskes følgende punkter kortfattet belyst:

  • Diagnose
  • Symptomer (art, varighed, baggrund, evt. konsekvenser)
  • Årsag til henvisning
  • Social situation (uddannelse/arbejde, særlige økonomiske forhold, familiær situation mv.)
  • Somatisk sygdom**
  • Tidligere psykiatrisk/psykologisk behandling (hvor, hvornår og med hvilket resultat)
  • Det aktuelle forbrug af medicin
  • Evt. misbrug.

På baggrund af de informationer, der fremsendes sammen med henvisningen, tages der stilling til, om patienten skønnes egnet til at indgå i en uddybende/supplerende udredning.

På baggrund af en grundig udredning tages der stilling til, om patienten kan tilbydes et behandlingsforløb i teamet.

** Vedr. somatisk sygdom: Henviser/egen læge bør især være opmærksom på evt. symptomer på hjerte-kar sygdomme, men også endokrine, gastrointestinale, urogenitale, CNS- samt muskulære sygdomme. Der bør derfor foretages grundig somatisk - inklusiv neurologisk vurdering.

Relevante parakliniske undersøgelser bør foretages, og alle patienter bør have taget TSH, hæmoglobin, elektrolytter, kreatinin, calcium, phosphat, lipider, D-vitamin, B12, fasteblodsukker, urinstix, BT og evt. EKG.

Målgruppe

Patienter, der får tilbudt et behandlingsforløb i Team for Angst- og Tvangssygdomme, er 18 år eller derover og har en eller flere af de disse diagnoser:

F40 Fobiske angsttilstande, specificeret som følgende:

  • F40.0 Agorafobi – fobisk angst for at færdes alene udenfor hjemmet, henholdsvis F.40.00 uden panikangst og F40.01 med panikangst
  • F40.1 Socialfobi – fobisk angst i sociale situationer
  • F.40.2 Enkelfobi – fobisk angst i særlige situationer
  • F40.8 Fobisk angst af anden type
  • F40.9 Fobisk angst, uspecificeret.

F41: Andre angsttilstande, specificeret som følgende:

  • F41.0 Panikangst, dvs. F41.00 moderat panikangst eller F41.01 svær panikangst
  • F41.1 Generaliseret angst
  • F41.2 Lettere angst-depressionstilstand
  • F41.3 Anden blandet angsttilstand
  • F.41.8 Andre angsttilstande
  • F41.9 Angsttilstand, uspecificeret.

F42: Obsessiv-kompulsiv tilstand, specificeret som følgende:

  • F42.0 Overvejende obsessiv tilstand
  • F42.1 Overvejende kompulsiv tilstand
  • F42.2 Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand
  • F.42.8 Andre obsessive-kompulsive tilstande
  • F42.9 Obsessiv-kompulsiv tilstand, uspecificeret.

Eksklusionskriterier:

  • Patienter med komorbide lidelser i form af anden affektiv lidelse (depression, bipolar lidelse), ADD, ADHD, personlighedsforstyrrelse eller spiseforstyrrelse.
    Patienter kan dog evt. tilbydes behandling, hvis lidelsen er velbehandlet eller af mindre sværhedsgrad end angst- eller tvangslidelsen, og hvis den ikke er så dominerende, at der er indikation for en primær behandling af den nævnte komorbiditet.
  • Patienter med misbrug som aktionsdiagnose, som primært er behandlingsmålgruppe for misbrugsbehandling, evt. i Misbrugspsykiatrien.
    Patienter kan evt. tages i behandling, såfremt de samtidigt går i aktiv misbrugsbehandling.
  • Skizofreniforme lidelser.
  • Mental retardering eller organisk hjernelidelse.

Forvisitation

Patienten bliver bedt om at udfylde en række spørgeskemaer - med henblik på at give teamet supplerende information om psykopatologi, (de symptomer patienten har og oplever).

Oplysningerne anvendes også som led i kvalitetsvurdering af behandlingstilbuddet.

Ved selve forvisitationssamtalen foretages:

  1. En generel anamnetisk optagelse
  2. PSE og ADIS-IV  interview, evt. anvendes også andre relevante udredningsværktøjer..

Herefter sammenfattes alle oplysninger om patienten, og der tages stilling til, om hun eller han tilhører målgruppen, og - i givet fald - hvilken behandling, der kan anbefales og tilbydes.

Opdateret