Musikterapi som psykoterapeutisk behandlingsform

Mennesker fødes med evnen til at kommunikere musikalsk, og høresansen er den sidste, der slukkes, når vi dør. Derfor giver det også god mening at bruge musikken terapeutisk.

Musikterapi er psykodynamisk behandlingsform, der anvender musik og samtale. Typisk kan musikken være med til at løsne op for svære tanker og følelser og bane vej for dialog - både om det, der er svært og om det, patienten ellers er optaget af.

Det overordnede mål med musikterapi er at udvikle potentialer og/eller genetablere funktioner for den enkelte patient.

Overordnet findes der to former for musikterapi:

• Aktiv musikterapi, hvor især det at udtrykke sig gennem musik eller sang er i fokus.
• Receptiv musikterapi, hvor især det at lytte og reflektere i fokus.

Det kan du læse mere om her. Nederst på siden kan du læse om de terapeutiske mål med behandlingen.

Aktiv musikterapi - Når patienten bruger musikken til at udtrykke sig og mærke sig selv

I aktiv musikterapi anvendes musik som en måde at kommunikere på - uden ord. Det foregår ofte i et samspil mellem patient og musikterapeut.

Gennem musikalske improvisationer og andre musikalske udtryksformer kan den, der spiller, udtrykke og aflaste indre spændinger og forestillinger - uden at blive konkret fastholdt med ord i, hvad det er, der kommer til udtryk. 

At spille musik er også en fysisk aktivitet, hvor den der spiller kan mærke og høre sin egen tilstand - som et første skridt på vejen til at komme til at forstå den bedre. Når patienten er parat til det, arbejdes der med at sætte ord på/reflektere over det, der er sket under sammenspillet: Hvilke oplevelser har patienten haft undervejs? Og hvad har terapeuten lagt mærke til?

Generelt anvender musikterapeuten musikimprovisationer, sammenspil og sangskrivning som et middel til at arbejde med psykologisk problemstillinger.

Receptiv musikterapi - Når det at lytte til musik sætter noget i gang

I receptiv musikterapi er der fokus på at lytte til musik.

Hvilken musik, der er god at lytte til, afklares i samarbejdet med patienten. Det er altså ikke en bestemt slags musik, der anvendes - men musik, som kan forbinde den, der lytter, med indre billeder, sansninger og følelser.

Det er inviduelt, hvad der fungerer bedst - og derfor er der plads til mange genrer i musikterapien.

Et nyttigt supplement til den øvrige behandling

Gennem musikterapi kan patienten opnå en oplevelse af at være bedre integreret både som person og i relationer med andre.
Det kan bidrage til et øget livskvalitet - og ofte også en øget parathed i forhold til at få et godt udbytte af den øvrige behandling og rehabilitering, der planlæges for patienten.

Musikterapeuten kan desuden bidrage til at den samlede vurdering af patienten.

Ved behov kan musikterapi anvendes som et relevant alternativ til verbal psykoterapi, fx når patienten ikke har ressourcer til sprog og samtale.

Psykoterapeutiske mål

I musikterapi kan de psykoterapeutiske mål for patienten fx være:

• at udvikle en større selvindsigt og selvaccept
• at udvikle eller støtte en øget egenoplevelse og selvtillid
• at opnå en større integration mellem følelser og tanker
• at opnå en friere kontakt og kommunikation med omverdenen.

De enkelte mål vil være individuelle, og musikterapien vil tage udgangspunkt i den enkelte patients behov, aktuelle situation og livshistorie.

Hvem har udbytte af musikterapi?

Erfaringer og forskning har vist, at musikterapi er velegnet til bl.a følgende:

• patienter med kontaktforstyrrelser
• patienter, der har svært ved at sætte ord på følelser, fornemmelser og indre oplevelser
• patienter med koncentrations- og centreringsproblemer
• patienter med svagt udviklet jeg-identitet
• patienter med et overudviklet intellektuelt psykisk forsvar.

Behandlingen varetages af universitetsuddannede musikterapeuter.

Den behandlingsansvarlige er musikterapeuten sammen med overlægen fra det henvisende afsnit.