Patienter der indlægges på Modtageafsnit S4 har hver dag en samtale med en læge eller en psykolog, der i samarbejde med afsnittets øvrige personale, løbende vurderer patientens tilstand. Samtalerne finder oftest sted mellem kl. 9 og 14, og her aftales det videre forløb. Pårørende er velkomne til at deltage i de afklarende samtaler, der finder sted. For at de pårørende kan være med, skal patienten give sit samtykke til det.
Modtageafsnit S4 beregnet til korte indlæggelser på max 3 døgn. Hos nogle patienter viser der sig at være behov for yderligere indlæggelse, og de vil derfor blive overflyttet til et andet sengeafsnit i Psykiatrien i Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn eller Thisted.