Center for Recovery og Samskabelse

Center for Recovery og Samskabelse er maskinrummet for brugerinddragende processer i Psykiatrien i Region Nordjylland.

Enheden bistår systematisk udvikling af en nordjysk psykiatri, der er mere personcentreret, og som imødekommer patienter og pårørendes ønsker, behov og præferencer, så de oplever at få den rette hjælp, på det rette tidspunkt og på den rette måde.

Sammen om at skabe

I Center for Recovery og Samskabelse har vi fokus på organisatorisk brugerinddragelse. Det vil sige processer, hvor patienter, pårørende og ansatte arbejder sammen om at skabe udvikling og forbedring.

I samskabelsesprocesser trækker vi på kompetencer indenfor:

  • procesledelse
  • kommunikation
  • design
  • facilitering. 

 

Med - IKKE for

I enheden forstår vi samskabelse som en aktiv praksis, hvor patienter, pårørende og ansatte er ligeværdige samarbejdspartnere. Konkret betyder det, at patienter og pårørende engageres fra start til slutning i udviklings- og forbedringsprocesser.

Partnerskabet er centreret om udvalgte processer, hvor alle deltagere bidrager med deres særlige viden og erfaring. Udbyttet af partnerskabet er viden, ideer og løsninger skabt i fællesskab.

Om Enheden for Samskabelse

Peerindsats

Forskning

Bibliotek (tidligere indsatser)

Samskabelse og brugerinddragelse

Nyheder

Se alle nyheder