Månedens forskningsartikel maj 2022

Månedens forskningsartikel udgår fra forskningsprogram i Sundhedstjenesteforskning. Artiklen undersøger, om der kan drages sammenhæng mellem PDSA-metoden og kvalitetsforbedring.

I det danske sundhedsvæsen og internationalt bliver PDSA-metoden anvendt i daglig klinisk praksis, ligesom den har dannet udgangspunkt for en række større forbedringsprojekter(2–4).

 

På trods af den brede anvendelse er der i den videnskabelige litteratur rejst tvivl om effekten af metoden til at skabe varige forbedringer(5,6). En central kritik går på, at metoden sjældent anvendes i overensstemmelse med grundlæggende metodiske komponenter, der ifølge teorien skal sikre, at interventionerne bliver tilpasset de specifikke kontekstuelle rammer og kulturer på afdelingerne(5).

 

I et studie fra Forskningsprogrammet i Sundhedstjenesteforskning; Can Quality Improvement improve the Quality of Care? A systematic review of effects and methodological rigor of the Plan-Do-Study-Act (PDSA) method blev de centrale metodiske komponenter i PDSA-baserede projekter indrammet, hvorefter der blev gennemført et systematisk review af de PDSA-baserede forbedringsprojekter der er publiceret i 2015 og 2016. Der blev registeret den angivne effekt af de enkelte projekter, samt om de havde benyttet følgende metodiske komponenter:

  • Et eksplicit mål for den forbedring man vil opnå

  • Anvendelse af flere på hinanden følgende PDSA-cirkler

  • En løbende opskalering af interventionen

  • Registrering af data over tid

  • Anvendelse af et eksplicit teoretisk rationale

 

Blandt de 120 identificerede artikler, der beskrev studier med PDSA-metoden, rapporterede næsten alle forbedring (118/120). Det var dog kun 27%, der satte et eksplicit mål og opnåede det. 72 artikler indeholdt tilstrækkelig information til registrering af de resterende komponenter. Blandt disse var det kun tre projekter, der anvendte alle de nødvendige komponenter.

 

Konklusionen af reviewet er, at de metodiske begrænsninger i projekterne gør det svært at drage sammenhæng mellem anvendelse af PDSA og forbedringseffekt i majoriteten af de gennemførte projekter. Det betyder ikke, at PDSA-metoderne bør afskrives. Men det understreger, at der er behov for mere metodologisk stringens i planlægning, gennemførelse og afrapportering, hvis modellen fortsat skal have legitimitet som en bredt anvendt metode for kvalitetsforbedring.

 

Artikel:

 

Knudsen SV., Laursen HVB, Johnsen SP, Bartels PD, Ehlers LH, Mainz J. Can Quality Improvement improve the Quality of Care? A systematic review of effects and methodological rigor of the Plan-Do-Study-Act (PDSA) method. BMC Health Services Research. 2019 19:683 Available from: https://rdcu.be/bTnEq

 

Læs mere om forskningsprogrammet i Sundhedstjenesteforskning

 

Referencer:

 

1.        Langley GJ, Moen R, Nolan KM, Nolan TW, Norman CL, Provost LP. The improvement guide, 2nd Edition. Jossey-Bass. 2009.

2.        Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Operation Life Slutrapport. 2009.

3.        Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Sikre fødsler. 2012.

4.        COWI. Evaluering af patientsikkert sygehus. 2014.

5.        Taylor MJ, McNicholas C, Nicolay C, Darzi A, Bell D, Reed JE. Systematic review of the application of the plan-do-study-act method to improve quality in healthcare. BMJ Qual Saf [Internet]. 2013;0:1–9. Available from: http://qualitysafety.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmjqs-2013-001862

6.        Reed JE, Card AJ. The problem with plan-do-study-act cycles. BMJ Qual Saf [Internet]. 2016 Mar [cited 2018 Jan 30];25(3):147–52. Available from: http://qualitysafety.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmjqs-2015-005076