Behandlingen gives som udgangspunkt i en gruppe.
Først renses ørerne med sprit. Herefter sætter behandleren typisk 5 tynde nåle i forskellige akupunktur-punkter i hvert øre. Nålene er sterile engangsnåle.
Nålene skal sidde i dine ører i 40-45 minutter.
Behandlingen er stort set smertefri.
Der skal være ro under behandlingen, og du skal helst sidde stille uden at tale med nogen og uden at høre radio eller se tv.
Du må ikke ryge og drikke kaffe under behandlingen.
Du må heller ikke gå rundt med nålene i ørerne, men skal vente, indtil nålene er forsvarligt fjernet af behandleren.
Under behandlingen kan du opleve:
- afslappelse eller træthed
- forøget energi og velvære
- kløe, summen og prikken i kroppen
- varme- eller kuldefornemmelser
- psykiske reaktioner, fx aktivering af følelser.