Får du stillet diagnosen ADHD, vil behandleren i samarbejde med dig og dine forældre tage stilling til, hvordan behandlingen skal tilrettelægges. Målet med behandlingen er at støtte en god udvikling og trivsel, på trods af de udfordringer ADHD giver i hverdagen.
Behandlingen omfatter som regel:
- Undervisning (psykoedukation)
- Struktur og faste rutiner i hverdagen
- Sociale støttemuligheder
- Medicinsk behandling for ADHD.
Psykoedukation
Undervisning i sygdommen kaldes psykoedukation.
Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen, fordi nøglen til behandling af ADHD er forståelse, både hos dig, der har ADHD og dine pårørende.
Undervisningen handler om alle de relevante forhold omkring ADHD og lægger især vægt på, hvordan du og din familie kan håndtere livet med ADHD.
Struktur og faste rutiner i hverdagen
Planlægning og igangsætning af konkrete gøremål er ofte vanskelige for personer med ADHD. Du kan finde hjælp i at have en god struktur på din hverdag. Du kan fx bede om gentagelse eller skrive ned, hvad du skal. Du kan også bruge tekniske hjælpemidler, såsom kalendere, mobiltelefon eller ugeplan til at strukturere hverdagen.
Det er også vigtigt at dine pårørende, lærere og venner er opmærksomme på at hjælpe med at skabe en hverdag, der har en høj grad af struktur og forudsigelighed.
Sociale støttemuligheder
Ofte vil der være brug for en form for støtte fra kommunen fx omkring behov for hjælp til daglige opgaver i hjemmet, for mentorordninger på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen eller for at ansøge om handicapkompenserende SU, hvis du er under uddannelse.
Kort om ADHD
ADHD er en forkortelse fra den amerikanske betegnelse Attention Deficit/Hyperactivity Disorder.
Det er en psykisk vanskelighed – ikke en psykiatrisk sygdom – og det er en af dem mest udbredte psykiske vanskeligheder i verden. Undersøgelser i mange lande viser, at cirka 2-5 % af befolkningen har ADHD i en grad, der belaster dem i hverdagen.
Symptomerne på ADHD kan variere meget fra person til person, men kan opdeles i 3 hovedområder:
- Opmærksomhedsforstyrrelser
- Hyperaktivitet
- Impulsivitet.
En diagnose kan kun stilles på baggrund af en samtale og en vurdering af en psykiater.
|
Ofte kan der også være brug for ændringer af de fysiske rammer på uddannelsessted eller arbejdsplads, fx i form at afskærmning fra distraherende indtryk.
Medicinsk behandling af ADHD
Hos nogle personer med ADHD anbefales medicinsk behandling. Medicinen virker ved at øge mængden af signalstoffer i de områder af hjernen, der er ramt ved lidelsen, og har en god effekt på opmærksomhedsvanskeligheder. Mange med ADHD oplever, at medicinsk behandling hjælper dem til bedre at kunne koncentrere sig, blive mere rolige og reflekterede. Der sker ofte en bedring af symptomer og skabes bedre trivsel, når den rette medicin er fundet. Det kan dog tage tid at finde den rette medicin, fordi mennesker reagerer forskelligt på medicin.
Medicinsk behandling kan ikke stå alene, men skal fungere i samspil med pædagogiske hjælp og støtte.
Det kan du selv gøre
Har du ADHD, så er der en række gode tiltag, du kan gøre for at håndtere din situation:
Lær dine vanskeligheder at kende
Tag imod tilbud om undervisning i samarbejde med dine forældre.
Tal med dine nærmeste
Det er vigtigt, at du taler med dine pårørende om de vanskeligheder, du har i forbindelse med ADHD.
Få motion
Motion er en god metode til at mindske stress, indvendig uro og følelse af ubehag.
Stil fornuftige krav til dig selv
Mange med ADHD tror, at de kan nå meget mere, end de egentlig kan.
Sørg for at planlægge din dag
Brug en ugekalender og et struktureret dagsskema. Udfyld kalenderen sammen med dine forældre eller andre, du stoler på.
Sørg for at få god søvn og sund kost
Læg vægt på at leve regelmæssigt og sundt. Sluk computer og tv til faste tider. Det er vigtigt, at du kan opretholde din dagrytme. Stil eventuelt en alarm til at gøre dig opmærksom på, hvornår du skal gå i seng. Eventuelt også til, hvornår du skal huske at spise.
Undgå alkohol i større mængder
Tænk over, hvor meget du drikker til fester og i byen. Stor indtagelse af alkohol kan ofte forværre din ADHD.
Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt
Hvis du er åben om sygdommen, giver det andre mulighed for at tage hensyn og hjælpe dig.
Brug din kontaktperson i Psykiatrien
Tal med din læge, sygeplejerske eller psykolog om det, du har på hjerte. Jo bedre vi kender dig, jo bedre kan vi hjælpe, støtte og rådgive.
Det kan dine pårørende gøre
Som pårørende er det vigtigt at du sætter dig ind i, hvad det vil sige at have opmærksomhedsvanskeligheder. Der kan være mange udfordringer ved at være pårørende til en person med ADHD. Du skal kunne være rummelig og samtidig sætte tydelige rammer.
Mange forældre kan føle sig skamfulde, magtesløse og opleve, at de ikke slår til. Det er dog vigtigt, at du gør dig klart, at der ikke er en perfekt opskrift på, hvordan du skal handle og være som forælder til en person med ADHD.
Lær vanskelighederne at kende
Deltag i psykoedukation sammen med personen, der har ADHD. Det dæmper som regel skyldfølelsen og følelsen af ikke at slå til, og du får hjælp til at håndtere de daglige udfordringer i hjemmet på den mest hensigtsmæssige måde.
Deltag også i behandling og opfølgende samtaler med behandler og kontaktperson i Psykiatrien.
Undgå skældud – ros og beløn i stedet
Al forskning peger på, at skældud ikke får nogen til at ændre adfærd. Forsøg i stedet med at rose og belønne god opførsel, så det ansporer til gentagelse.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også finde mere information om ADHD på patienthåndbogen.dk. Søg på ’ADHD’.
Søg mere viden om ADHD
Der er udgivet rigtig meget godt materiale om ADHD, som du kan have glæde af at læse. Vi anbefaler at læse mere hos:
ADHD-foreningen
ADHD-foreningen er en patient- og pårørendeforening, som blandt andet afholder møder og kurser og har telefonrådgivning. Se mere på ADHD.dk.
Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en humanitær organisation, der arbejder for at oplyse om alle typer psykiske vanskeligheder, herunder ADHD. Du kan finde mere på psykiatrifonden.dk.
|