Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.
Medmindre du siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie-politik.

For mere information, se vores "cookie-politik".

Du kan også klikke "ja tak til cookies" for at  acceptere vores cookie-politik.
TILBAGE

Region Nordjylland i top på udredningsretten

07. september 2018

Region Nordjylland er den region i landet, som er bedst til at overholde udredningsretten – en ret, som giver patienterne ret til at få udredt deres sygdom inden for 30 dage.

Mere end 9 ud af 10 patientforløb inden for tidsrammen
Det fremgår af de netop offentliggjorte nationale tal for 2. kvartal 2018, hvor regionen overholder udredningsretten i hele 93 procent af alle somatiske patientforløb (folk med fysiske lidelser), mens det gennemsnitlige tal er 80 procent på landsplan. Dermed holder Region Nordjylland den flotte placering som landets bedste til at overholde udredningsretten.
- Det viser endnu en gang en fokuseret indsats fra ledelsen og personalet på vores hospitaler. Ved mistanke om sygdom er det vigtigt, at patienten hurtigt får afklaret, om man har en sygdom, og i givet fald får sat den rette behandling i gang. Derfor er udredningsretten et højt prioriteret område i regionen, som vi følger tæt. Jeg glæder mig over, at vi opnår flotte resultater i de nationale opgørelser, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Flotte resultater i Psykiatrien
Også inden for Psykiatrien er der flotte resultater i den nye opgørelse. Inden for voksenpsykiatrien overholdes udredningsretten i 96 % af patientforløbene. Det betyder, at Region Nordjylland ligger på en delt 1. plads sammen med Region Syddanmark, når man sammenligner på tværs af regioner. På landsplan overholdes udredningsretten i gennemsnit for 92 % af patienterne inden for voksenpsykiatrien.

I den nordjyske børne- og ungdomspsykiatri overholdes udredningsretten for 94 %, hvor landsgennemsnittet er 78 %.
- Vi ser flotte tal over hele linjen i Nordjylland. Det er jeg stolt over – mest af alt på patienternes vegne. I Psykiatrien er der blevet arbejdet benhårdt på at overholde udredningsretten, så vi sikrer patienterne de rettigheder, som de har. Der er blandt andet blevet ansat flere læger, som følge af en intensiv rekrutteringsproces, siger Ulla Astman.


Stort fokus på området

I Region Nordjylland er der løbende fokus på udrednings- og behandlingsretten, som følges tæt af hospitalerne, direktionen og politikerne. Det handler om respekt for patientens tid, og at patienterne i Nordjylland skal opleve effektive og sammenhængende patientforløb uden unødig ventetid.

Yderligere informationer
Udredningsretten
De nye tal, der er offentliggjort i dag, ses her: http://www.esundhed.dk/sundhedsaktivitet/URS/Sider/Udredningsretten.aspx

Udredningsretten er en patientrettighed, som giver patienten ret til at blive udredt inden for 30 dage. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt, skal der inden for de 30 dage ligge en plan for den videre udredning. Det kan fx være de tilfælde, hvor patienten selv ønsker at udskyde udredningen, eller hvor det af faglige årsager ikke er muligt at udrede inden for 30 dage. De 93 procent dækker dermed ikke over andelen af patienter, som er udredt inden for 30 dage, men andelen af patienten, hvor patientrettigheden er overholdt.


Ulla Astman

Regionrådsformand
Regionsrådsmedlemmer

Tlf.:

30 23 64 54

Mail:

ullaa@rn.dk

Ninette Zacho Bradsted

Pressekonsulent
Regionssekretariat

Tlf.:

41 31 47 39

Mail:

nizb@rn.dk