Har du for eksempel som studerende eller underivser brug for mere information om psykiatri og psykiatrisk sygdom, vil vi i Psyk-Info meget gerne hjælpe med at finde relevant litteratur eller tage kontakt til en ambassadør, der kan hjælpe dig.
Ekspertviden fra de frivillige ambassadører
Vi vil gernehjælpe dig med kontakt til vores ambassadører. De er en slags professionelle patienter, som gerne stiller op til interview og deler ud af deres erfaringer fra livet med en psykisk sygdom. Ingen ved bedre, hvordan sygdommen og behandlingen opleves inde fra, end de, der selv har prøvet det.
Vær i god tid med din henvendelse, så vi har lidt tid til at få matchet jeres ønsker med den rette ambassadør.
Se mere om ambassadørerne
De faglige eksperter har ikke mulighed for at besvare spørgsmål fra studerende.
Information på nettet
Junglen af informationskilder på nettet er større end nogensinde. Vær opmærksom på, at ikke alle kilder er lige opdaterede og korrekte i deres information.
Her er nogle bud på, hvilke rettesnore du kan bruge, når du går på informationsjagt:
Tekst, film og chats på internettet - vær opmærksom på, hvem der står bag siden med informationerne. Det giver dig ofte en fornemmelse af indholdets kvalitet.
Vi anbefaler hjemmesider, som enten er udgivet af:
- De 5 regionale psykiatrier
- Psykiatrifonden
- Patient- og pårørende foreninger.
Desuden har mange kommuner også hjemmesider, hvor du kan blive klogere på deres tilbud til mennesker med psykisk sygdom eller deres pårørende.
Information i litteratur
Gå efter bøger, tidsskrifter og artikler, der passer til det niveau af information, du har brug for, og som er skrevet i et sprog, du forstår.
Start med at få et overblik, og vent med alt for detaljeret og specifik information, til du er blevet klogere på, hvad der er relevant og nødvendigt for dig. Ofte er en pjece med kort og præcis tekst et godt sted at starte til at få skabt et hurtigt overblik.
Du kan også få hjælp på biblioteket. Her kan du både låne fysiske bøger og e-bøger, film og lydbøger.