Familier kan selv kontakte Center for Pårørende - henvisning er ikke nødvendig. Egen læge eller en fagperson i kommunen kan også hjælpe familien med at etablere kontakt til os. For at få et samtaleforløb i Center for Pårørende er det nødvendigt, at den forælder, der har en psykisk lidelse, har fået en diagnose hos en læge.
Pårørende eller den forælder, der har en psykisk lidelse, kan kontakte os direkte
Center for Pårørende - Team Børn og Unge tilbyder samtaleforløb for familier, hvor enten mor eller far har en psykisk lidelse. Kontakt os, hvis I ønsker hjælp til at få talt godt sammen om, hvordan sygdommen 'forstyrrer' jeres hverdag - og hvad I kan gøre for at have det godt sammen.
- Et forløb hos os består af 3 familiesamtaler, hvorefter børn/unge i familien har mulighed for at deltage i et gruppeforløb med andre børn/unge.
- Da forløbet skal hjælpe med til at styrke dialogen og den gensidige forståelse mellem børn og voksne i familien, er det vigtigt, at I deltager sammen.
- I kan selv kontakte os direkte for at få et forløb - der er ikke krav om henvisning.
- Eneste krav er, at I kan sende os skriftlig dokumentation for, at enten mor eller far i familien en psykiatrisk diagnose. (Skriftlig dokumentation kan indhentes via Sundhed.dk - eller I kan få egen læge til at hjælpe med det).
- I øvrigt er det et krav, at mindst én i familien bor i Region Nordjylland.
Følgende kan henvende sig direkte til teamet pr. mail eller telefon:
- Forældre
- Børn i familien
- Øvrige familiemedlemmer
- Personer i familiens netværk.
Når vi modtager en henvendelse, tager vores sekretær kontakt til til familien for at stille nogle afklarende spørgsmål om jeres situation og behov. Sprøgsmålene stilles ud fra et skema, som udfyldes under samtalen.
Skemaet anvendes, når vi den efterfølgende tirsdag vurderer de henvenvendelser, vi har fået siden sidst.
Vi laver en tidplan for, hvornår vi kan mødes med den enkelte familie, og I vil herefter modtage et brev med tiderne.
Fagpersoner med kontakt til familien kan sende en henvisning
Fagpersoner, som er i kontakt med familier, der er udfordret af psykisk sygdom, kan hjælpe med at etablere kontakt til Center for Pårørende. I praksis skal det ske ved, at der sendes en henvisning til os.
Det eneste formelle krav for henvisning er, at den person i familien, der er syg, har skriftlig dokumentation for en psykiatrisk diagnose.
Diagnosen skal være givet af egen læge, en speciallæge eller en læge i Psykiatrien.
Hvad skal der stå i henvisningen?
I Center for Pårørende har vi er ikke adgang til patientjournaler. Derfor er det vigtigt, at alle henvisninger til os indeholder følgende oplysninger:
- Navn, adresse og telefon nummer på den person i familien, vi skal kontakte
- Cpr. nummer på den person i familien, der har en psykisk lidelse
- Dokumentation for den psykiatriske diagnose
- Navne og gerne alder på de personer i familien, der ønsker at deltage i et samtaleforløb.
- Kort beskrivelse af de problemstillinger, familien er udfordret af.
Når vi har modtaget en henvisning, vil familien blive kontaktet af vores sekretær, der indhenter nogle supplerende oplysninger. Herefter indkaldes familien pr. brev til den første samtale hos os.