Hovedfunktioner
Sygdomme, der forekommer ret hyppigt, og som ikke er komplekse, behandles som udgangspunkt på hovedfunktions-niveau. Behandlingen kan varetages flere steder i landet - og i den enkelte region, da høj faglig specialisering ikke er påkrævet.
Specialfunktioner
Sygdomme, der er meget komplekse, behandles som udgangspunkt på specialfunktions-niveau. Der skelnes mellem to niveauer:
- Regionsfunktion: Behandlingen udbydes kun ét eller få steder i den enkelte region, enten fordi det drejer sig om sygdomme, der ikke forekommer så ofte, eller fordi der er brug for en særlig faglig kompetence. Behandlingen varetages derfor af en specialiseret enhed, som borgere fra hele regionen kan henvises til.
- Højt specialiseret funktion: Behandlingen udbydes kun ét eller få steder i landet, enten fordi der er tale om sygdomme, der forekommer sjældent, eller fordi helt særlige ressourcer er påkrævet. Der kan fx være behov for særligt udstyr og/eller en særlig høj grad af specialviden hos behandlerne.
Som hovedregel henvises der til behandling på hovedfunktions-niveau. Ved behov kan der via hovedfunktionen henvises til behandling på specialiseret niveau (regionsfunktion eller højt specialiseret funktion).