Månedens forskningsartikel april 2021

Denne måneds forskningsartikel kommer fra forskningsprogrammet i musikterapi og er en protokolartikel, der undersøger hvorvidt musikterapi (Traume-fokuseret Musik og Billeddannelse) med flygtninge med posttraumatisk stress syndrom (PTSD) er lige så effektivt som psykoterapeutisk standardbehandling

Flygtninge med traumer relateret til krig og forfølgelse, flugt og postmigrations-stress har vist sig at have relativt stor risiko for at udvikle posttraumatisk stress (>20%), depression og andre psykiatriske lidelser (1,2).

 

Systematiske reviews har vist, at behandlingen af flygtninge med traumer genererer en lille til medium effekt af fortrinsvis kognitiv traumefokuseret terapi sammenlignet med kontrolgrupper (3,4). Samtidig viser flere studier at det er svært at fastholde flygtninge i behandling på grund af kulturelle forskelle, sproglige barrierer, frygt for stigmatisering m.m. (5). Der efterspørges derfor innovative behandlingsmetoder der ikke kun er baseret på taleterapi (6). Musikterapi anvendt til traumebehandling har generelt vist sig effektiv i forhold til at dæmpe PTSD symptomer (7). En teoretisk overbliksartikel viste at mekanismerne bag virkningen af musikterapi er relateret til arousalregulering, grounding, stemningsændring, og nye positive sociale erfaringer (8).

 

I et pilotforsøg udviklede fire musikterapeuter med universitetsuddannelse kombineret med efteruddannelse i Guided Imagery and Music-terapi metoden traumefokuseret Musik og Billeddannelse, der bygger på siddende musiklytning til nøje udvalgte langsomme musikstykker i stilarter der appellerer til patienten, og en udforskning af de indre billeder, følelser, tanker og kropslige oplevelser, der ledsager musiklytningen (9). Pilotforsøget genererede signifikante ændringer i forhold til traumesymptomer, søvnkvalitet, trivsel og social funktion.

 

I månedens forskningspublikation beskrives protokollen af et RCT-studie i psykiatrien i Region Sjælland, hvor en forsker fra Musikterapiforskningsklinikken i Region Nordjylland også deltog. 75 flygtninge med PTSD-diagnose blev randomiseret til henholdsvis musikterapi eller standard psykologbehandling. Begge grupper i RCT´en fik 16 ugentlige sessioner á en times varighed, med tolk efter behov. Begge behandlinger fulgte de nationale anbefalinger for behandling af traumatiserede flygtninge (10). Patienterne i musikterapigruppen blev desuden instrueret i at anvende musik og billeddannelse hjemme. Det primære outcome-mål var traumesymptomer målt med Harvard Trauma Questionnaire, og sekundært måltes der på livskvalitet (WHO-5), dissociative symptomer (somatiske (SDQ-20)) og (psykologiske (DSS)) samt tilknytning (RAAS). Desuden indsamledes spytprøver til analyse for ændringer i oxytocin mfl neuropeptider for at kunne korrelere selvrapporterede data med biomarkører. Forsøget var et non-inferiority studie med henblik på at undersøge hvorvidt musikterapi kunne siges at være lige så effektivt som standardbehandling.

Resultaterne af studiet er under publicering.

 

Beck BD, Lund ST, Søgaard U, Simonsen E, Tellier T, Cordzt T, Laier G, Moe T. Music therapy versus treatment as usual: Protocol of a randomized non-inferiority study with traumatized refugees diagnosed with posttraumatic stress disorder (PTSD). Trials. 2018;19:301.

 

Referencer

  1. Bogic M, Njoku A, Priebe S. Long-term mental health of war-refugees: a systematic literature review. BMC Int Health Hum Rights. 2015;15:29.

  2. Masmas TN, Student EMM, Buhmann C, Bunch V, Jensen JH, Hansen TN, et al. Asylum seekers in Denmark. Torture. 2008;18:77–86.

  3. Thompson CT, Vidgen A, Roberts NP. Psychological interventions for post-traumatic stress disorder in refugees and asylum seekers: A systematic review and meta-analysis. Clinic Psych Rev. 2018; 63: 66-79.

  4. Turrini G, Purgato M, Acarturk C, Anttila M. Efficacy and acceptability of psychosocial interventions in asylum seekers and refugees: Systematic review and meta-analysis. Epidem Psych Sci. 2019; 28: 376–388.

  5. Satinsky E, Fuhr D, Woodward A, Sondorp E, Roberts B. Mental health care utilisation and access among refugees and asylum seekers in Europe: A systematic review. Health Policy. 2019; 123(9): 851-863.

  6. Uphoff E, Purgato M, Churchill R, Barbui C. An overview of systematic reviews on mental health promotion, prevention, and treatment of common mental disorders for refugees, asylum seekers, and internally displaced persons. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2019; Issue 10.

  7. Beck B, Mumm H. Forskning i musikterapi og posttraumatisk stress (PTSD). Dansk Musikterapi. 2015; 12(1): 10-20.

  8. Landis-Shack N, Heinz AJ, Bonn-Miller MO. Music Therapy for Posttraumatic Stress in Adults: A Theoretical Review. Psychomusicology. 2017;27(4):334-342.

  9. Beck BD, Messell C, Meyer S, Cordtz T, Simonsen E, Søgaard U, Moe T. Feasibility of trauma-focused Guided Imagery and Music with adult refugees diagnosed with PTSD – a pilot study. Nord J Mus Therap. 2017; 27(1): 67-86.

  10. National clinical recommendations (2017). Pakkeforloeb for traumatisede flygtninge. https://www.sundhed.dk/content/cms/64/75764_pakkeforloeb-for--traumatiserede-flygtninge.pdf

 

OPDATERET
31. marts 2021